Entreprenør- og landbrugs[-]maskin[-]uddannelsen
uc@ucrs.dk +45 96 80 15 00
Opstart

Januar & August

Økonomi

SU & Elevløn

Adgangskrav

9./10. klasse

Varighed

4 år

Skolepraktik

Skolepraktik muligt

Mulighed for EUX

Ja

Om uddannelsen

Er du interesseret i store maskiner som mejetærskere eller traktorer og kunne du tænke dig en hverdag, hvor du får lov at reparere samt vedligeholde dem?

Så er entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen formentlig noget for dig.

I løbet af uddannelsen lærer du eksempelvis at svejse og fremstille reservedele.

Sådan kommer du i gang

Der er flere forskellige måder at begynde din uddannelse på, hvilket kommer an på din alder og erfaring. 

  • Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, er ansøgningsfristen 1. marts. Hvis du starter året efter, du er gået ud af skolen, er ansøgningsfristen 1. september. Medmindre du har lavet en uddannelsesaftale med en virksomhed, skal du først gennemføre grundforløbets første del. Ansøgning foregår gennem optagelse.dk.
  • Er du ikke fyldt 25 år og er gået ud af skolen for mere end 1 år siden, ansøger du gennem optagelse.dk.
  • Er du fyldt 25 år, ansøger du gennem optagelse.dk. Som et led i optagelsen drager skolen en vurdering af dine kompetencer og fastlægger herefter dit uddannelsesforløb. 

Gå til optagelse.dk

Praktiske informationer

Mangler du fortsat information om uddannelsen, kan du finde det her.  

Uddannelsens opbygning

Uddannelsen starter med et grundforløb og et hovedforløb, der er opbygget som en almindelig erhvervsuddannelse. Herefter skal du i praktik, hvor der veksles mellem perioder i praktik og undervisning på skolen.

Skole

I din tid på skolen er grundfag og valgfag blevet udskiftet med fag på gymnasialt niveau. Her får du fag som dansk og matematik, der er gjort relevante til din uddannelse samt de videregående uddannelser, du har mulighed for at tage.  

I løbet af din tid på skolen vil du gennemføre følgende fag: 

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Samfundsfag C
  • Matematik B
  • Teknologi C
  • Fysik B
  • Kemi C
  • Teknikfag A, Udvikling og produktion

Herudover kommer du i din tid på skolen også til at skulle lave både et erhvervsområde- samt et eksamensprojekt.

Praktik

I løbet af din praktiktid bliver du oplært i arbejdsopgaver, der hører til uddannelsen. Det er dit eget ansvar at finde en praktikplads. Har du ved udgangen af grundforløbet endnu ikke fundet en praktikplads, vil skolen gerne hjælpe dig.

Uddannelses[-]sted

Efter du har gennemført grundforløbet på UCRS, kan du gå videre til hovedforløbet, som tilbydes på anden skole.  

Økonomi

Uddannelsen er gratis.  

Har du en uddannelsesaftale på plads fra den dag du starter på grundforløbet, får elevløn. Elevlønnen gives fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft. Typisk starter den med at ligge mellem 9.500 kr. og 12.500 kr. om måneden og stiger årligt. 

Hvis du ikke har en uddannelsesaftale på grundforløbet og er du over 18 år, kan du søge SU.

Adgangskrav

For at blive optaget på grundforløbet, skal du have bestået folkeskolens afgangseksamen eller en tilsvarende prøve. Du skal samtidig have mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik til afgangseksamen i 9. eller 10. klasse.

For at fortsætte på hovedforløbet, skal du have bestået grundforløbsprøven samt de tilhørende overgangskrav.

Skolepraktik

Har du ved endt grundforløb endnu ikke fundet en praktikplads, tilbydes der skolepraktik, som foregår på en anden skole. En måned efter at have afsluttet uddannelsens grundforløb starter skolepraktikken, der afsluttes, når du bliver tilbudt en praktikplads hos en virksomhed. Så længe du er i skolepraktik skal du opfylde følgende krav: 

  • Du skal være egnet
  • Du skal være fagligt mobil
  • Du skal være geografisk mobil
  • Du skal være aktivt søgende

Denne vurdering foretages af hovedforløbskolen.

Fremtidsmuligheder

Med din EUX-uddannelse har du direkte adgang til job på metalfabrikker, skibsværfter, maskinfabrikker eller i plastindustrien.

Derudover har du også direkte adgang til videregående uddannelse, på lige fod med andre gymnasiale uddannelser.

Studievejleder EUD

Snak med en vejleder om uddannelserne eller personlige udfordringer. Vi er altid klar til at hjælpe!

Billede af Lone Strandgaard
Lone Strandgaard
Vejleder LST@ucrs.dk Mobil: 22999065

Skolehjem

Elever på UCRS i Skjern har mulighed for at bo på skolehjemmet. Vi har plads til 90 elever der ønsker at bo i studiemiljøet.

Studielivet på UCRS

Din tid på skolen er meget mere end undervisning og karakterer. I løbet af studietiden arrangerer skolen fester, filmaftener, sportsturneringer og LAN-weekender sammen med dine medstuderende. 

Gennem ugen arrangeres der ligeledes en masse spændende aktiviteter, der giver et pusterum fra undervisningen. Blandt andet: 

  • Aktivitetsdage, hvor der konkurreres i alt fra fodbold til BezzerWizzer
  • Udflugter, der ryster klassen godt sammen
  • Samarbejde med virksomheder
  • Studieture – både i Danmark og i udlandet

 

Læs mere om studielivet

Tilmeld dig i dag

Er du klar til en erhvervsuddannelse, der sætter skub i karrieren?

En erhvervsuddannelse gør dig klar til at gå direkte i arbejde indenfor det område, du vælger at specialisere dig i.

Gå til optagelse.dk

Bliv kontaktet

Du kan skrive dig op her, så vil en af vores vejledere eller konsulenter kontakte dig hurtigst muligt.

uc@ucrs.dk +45 96 80 15 00