Gymnasiet HHX Skjern

uc@ucrs.dk +45 96 80 15 00

Om skolen

Har du lyst til et liv med marketing og ledelse? Eller med handel og eksport? Vil du rustes til en verden med it og projektorienteret arbejde? Så få den bedste start på Gymnasiet HHX Skjern. Her bliver du klar til et liv med udfordringer ud over alle grænser.

Du bliver klar til at læse videre på eksempelvis universitetet, herhjemme eller i udlandet. Du bliver klar til en dansk eller international karriere. Klar til et liv med egen virksomhed. Til revision eller til banken. Og til at tage del i den rivende medieudvikling.

 

 

Du bliver klar til at samarbejde og kommunikere – med andre ord: Du bliver klar til livet!

Du lærer ikke teorierne for teoriernes skyld. Her bruges de til analyse af virkeligheden; eksempelvis af virksomhedens fremtidige eksportmuligheder, it-branchens fremtidsudsigter og mediernes indflydelse på den enkelte. Det internationale er i højsædet, fordi hovedparten af Danmarks marked ligger i udlandet. Med en hhx er du derfor godt rustet, hvis du i fremtiden har lyst til at uddanne dig i eller at arbejde i udlandet. Hos os er innovation og iværksætteri en del af uddannelsen, så drømmer du om at starte egen virksomhed, giver handelsgymnasiet dig en god ballast.

Dine første tre måneder

Når du starter på gymnasiet, skal du igennem et grundforløb. Grundforløbet varer 20 uger og her får du mulighed for at snuse til fagene på de forskellige studieretninger.

Når du begynder på grundforløbet, behøver du ikke at vide præcis, hvilken uddannelse, du vil gennemføre. Du får god tid til at afklare, hvilken uddannelse og hvilket jobområde du vil vælge.

Grundforløbet er din mulighed for at blive mere afklaret om valget af den studieretning, som vil fylde resten af din gymnasietid.

Hvorfor vælge HHX?

Mød Niels, og hør ham fortælle, hvorfor han valgte Gymnasiet HHX!

Høj faglighed i et motiverende studiemiljø

En veluddannet lærerstab sikrer, at vi kan leve op til vores mål: høj faglighed. Lærerne deltager løbende i faglige og pædagogiske efteruddannelseskurser og konferencer.
Desuden evalueres alle vore undervisningsaktiviteter jævnligt for at tilpasse undervisningen til elevernes behov.

Høj faglighed bør gå hånd i hånd med et behageligt og inspirerende miljø. Derfor gør alle skolens medarbejdere deres til, at elever føler sig godt tilpas her. Det gode studiemiljø er i højsædet - det gælder både i fælleslokalerne og ved skrivebordene, hvor hver elev normalt vil få en PC til rådighed.

Kantinen

Vi har en stor kantine, som servicerer elever, kursister, gæster og ansatte på skolen.

I kantinen kan du blandt andet få:

  • Salat
  • Sandwich
  • Buffet med varm mad
  • Morgenbrød, rundstykker m.v.
  • Kaffe, the og diverse drikkevarer

Elevrådet på Gymnasiet HHX Skjern

  • Elevrådet er rammen om elevernes demokratiske indflydelse på skolens hverdag, og det vælges en gang om året af de enkelte klasser.
  • Elevrådet er også repræsenteret i skolens (UCRS) bestyrelse.


Elevrådet varetager til enhver tid elevernes ønsker. Vi arbejder for, at Gymnasiet HHX Skjern fortsat kan være et sted, hvor alle elever føler sig trygge, både fysisk og psykisk, at eleverne kan have deres hverdag i et sundt studiemiljø, og at alle elever føler sig retfærdigt behandlet.

 

Tilmeld dig i dag

Gymnasiet HHX Skjern gør dig klar til videregående uddannelse.

Det er det oplagte valg, hvis du sigter mod en karriere i private eller offentlige virksomheder.

Hvis du kommer direkte fra folkeskolen, skal du søge via din skolevejleder. Ansøgningsfristen er 15. marts, men der kan søges indtil skolestart.

Gå til optagelse.dk

}