-
Varighed
3 år
-
Start
August
-
Sted
Skjern
-
Fremtid
Adgang til alle videregående uddannelser
Du kan starte på HHX i Skjern
Din fremtid starter her
Vil du have en ungdomsuddannelse, der åbner døre til studier, karriere og verden? På HHX Skjern bliver fag til virkelighed og klassekammerater til venner. Du får engagerede lærere og projektbaseret undervisning, der tager udgangspunkt i både din hverdag og den store verden.
Fra SoMe og virksomhedsstrategi til storpolitik — du lærer om lokale virksomheder, den digitale verden, AI og de vigtige politiske beslutninger. Drømmer du om at starte egen virksomhed eller om uddannelse og job i udlandet, er HHX i Skjern et rigtig godt sted at starte.
Analysér eksportmuligheder, markedstendenser og mediernes indflydelse.
Brug teorien på rigtige virksomheder og rigtige udfordringer.
Forstå det internationale og find din plads i en verden uden grænser.
Tænk som en iværksætter og læg fundamentet til din egen virksomhed.
Se vores elever vise rundt på HHX i Skjern.
Se vores elever vise rundt på HHX i Skjern.
Din hverdag på HHX i Skjern
-
Når du starter på HHX i Skjern, begynder du med et grundforløb på 10 uger. Her kan du prøve kræfter med de forskellige fag og studieretninger — uden at have sat kursen helt fast endnu.
Du behøver ikke vide præcis, hvad du vil. Grundforløbet giver dig tid til at finde ud af, hvilken retning der passer til dig — og hvad der kan åbne dørene til det, du drømmer om.
-
Som HHX-elev får du tre profilfag der tager udgangspunkt i samfundet og giver dig et solidt fundament for både videreuddannelse og karriere:
Afsætning: Du lærer om, hvordan virksomheder får kunder og bygger stærke brands, og arbejder med markedsføring, trends og virkelige cases fra erhvervslivet.
Virksomhedsøkonomi: Du får indblik i de tal der afgør strategi og beslutninger i en virksomhed, herunder bæredygtighed og værdiskabelse.
International Økonomi: Du bliver klogere på verden og forstår, hvordan Danmark og danske virksomheder er afhængige af resten af verden og af politiske beslutninger.
-
Du vælger studieretning med udgangspunkt i dine interesser og ønsker. På HHX Skjern kan du vælge:
Økonomi og finans: Virksomhedsøkonomi A og Matematik A. For dig der drømmer om fremtidens erhvervsliv med styr på økonomi, mennesker og den teknologiske udvikling.
International politik og handel: Afsætning A og International Økonomi A. For dig der er nysgerrig på, hvordan verden hænger sammen — fra politiske beslutninger til virksomheders strategier på globale markeder.
Marketing og salg: Afsætning A og Virksomhedsøkonomi A. For dig der vil lære at bruge fakta og analyser til at forstå og forudsige både økonomiske og menneskelige udviklingstendenser.
Innovation og iværksætteri: Afsætning A og Innovation B. For dig der elsker at finde på løsninger og vil se dine idéer skabe reel værdi.
Europæisk sprog og kultur: Spansk A og Tysk B. For dig der elsker sprog, kultur og rejser og vil have den viden der åbner døre til en verden af muligheder.
-
Elevrådet vælges hvert år af klasserne og arbejder for, at hverdagen på skolen fungerer — både fagligt og socialt. Har du en idé eller noget der ikke fungerer, kan du gøre noget ved det. Elevrådet sidder også med ved bordet i UCRS' bestyrelse, så det er ikke bare snak.
-
HHX Skjern ligger side om side med HTX, EUX og Skjern Tekniske Skole. Det betyder, at du møder folk med helt andre interesser og mål end dig selv. Du kan ende med at kende folk du aldrig havde regnet med — og det er den slags fællesskab, der holder efter gymnasiet.
-
Her sker der altid noget. Store gymnasiefester, fredagshygge og events. Studieture der bringer jer tættere sammen. Og de bedste øjeblikke sker midt i det hele — i kantinen, i gruppearbejde eller på gangen. Du starter med klassekammerater og går herfra med venner for livet.
På HHX Skjern er der desuden:
Studiecafé med lektiehjælp
Økonomi og Finans-forløb i samarbejde med Ringkjøbing Landbobank
U-days og studiepraktik på Aarhus Universitet
Elevråd, festudvalg og Grønt Gymnasium-udvalg
Skitur til Østrig, skolefodbold og DM i gymnasiehåndbold og -volley
-
På HHX Skjern lærer du ikke kun om virkeligheden. Du oplever den også. I alle tre år tager du og din klasse på studietur.
Som elev på en Erasmus+-skole kan du også tage på udlandsophold med EU-støtte for at opleve sprog, kultur og hverdagsliv i et andet land tæt på.
Drømmer du om et helt år i udlandet? Som HHX-student kan du efter eksamen tage et OPU trainee-ophold med elevløn og økonomisk støtte.
-
Dyrker du sport på højt niveau? Gennem samarbejdet med Talentakademiet Ringkøbing-Skjern kan du kombinere træning og studie uden at gå på kompromis.
Vil du pitche forretningsidéer for virksomheder som Puregym, Lagkagehuset og Normal? Så kan du deltage i DM i Erhvervscase.
Drømmer du om at blive iværksætter? Vores innovationselever deltager hvert år på lokale innovationsmesser, hvor din idé kan blive til virkelighed.
Find svar på alt om HHX
-
Ja. Vi har vores egen kantine, hvor du kan tanke op i løbet af dagen. Du kan få alt fra dagens varme ret og friske salater til sandwich, morgenbrød og en kop kaffe. Kantinen er også bare et godt sted at hænge ud med dine klassekammerater mellem timerne.
-
Uddannelsen er den samme — det er et handelsgymnasium begge steder. Forskellen handler om, hvilken by og hvilket miljø der passer til dig.
Begge steder byder på et aktivt studiemiljø med masser af muligheder for både faglige udfordringer og sociale fællesskaber.
Begge steder starter du med et grundforløb på 10 uger, inden du vælger studieretning.
-
For at starte på HHX skal du have afsluttet 9. eller 10. klasse med bestemte karakterer. Opfylder du ikke kravene direkte, er det ikke nødvendigvis slut. Hvis du ikke opfylder alle krav, kan du stadig blive optaget via en optagelsesprøve og samtale. Kontakt vores studievejleder.
-
HHX giver dig adgang til langt over 100 videregående uddannelser. Fra universiteter og handelshøjskoler til professionshøjskoler og erhvervsakademier.
-
Alle tre er gymnasiale uddannelser, der giver dig en studentereksamen. Forskellen ligger i profilen:
HHX er handelsgymnasiet. Her dykker du ned i sprog, økonomi og det kommercielle. Det er det rette valg, hvis du er nysgerrig på, hvordan verden hænger sammen forretningsmæssigt.
HTX er det tekniske gymnasium. Her arbejder du med teknologi, naturvidenskab og innovation. Perfekt hvis du vil forstå, hvordan tingene er bygget og fungerer.
STX er det almene gymnasium, som er bredere og mere klassisk opbygget med mulighed for at sammensætte din egen fagprofil.
Alle tre giver adgang til de samme videregående uddannelser, så valget handler mest om, hvad du interesserer dig for.
-
Du kan få SU fra det kvartal, du fylder 18 år. Du søger selv om SU på su.dk — det tager ca. 2-3 uger at få godkendt.
Kan jeg komme ind?
Hvis du ikke opfylder alle krav, kan du stadig blive optaget via en bestået optagelsesprøve og samtale. Kontakt vores studievejleder.
- Afsluttet 9. eller 10. klasse
- Har mindst 5,0 i gennemsnit i dine afsluttende karakterer
- Godkendt uddannelsesparathedsvurdering fra UU
- Har lyst til at arbejde med økonomi, virksomheder, samfund og sprog.
- Har haft engelsk (+ tysk, spansk eller fransk)