To unge smiler og står sammen indendørs
  • Varighed

    2,5-3 år

  • Start

    Januar og august

  • Sted

    Skjern

  • Bliv student

    Ja, med EUX

Du kan holde salg og forretning i gang med en handelsuddannelse

I alle handler er der nogen, som har forhandlet prisen, styret logistikken og sikret, at varerne kom frem til tiden. Det er det, handelsuddannelsen drejer sig om — og det er dig, der kan lære at gøre det.

Om uddannelsen

Salg, forhandling og forretningsforståelse

Virksomheder sælger ikke kun til forbrugere. Langt den største del af al handel foregår mellem virksomheder. En producent sælger til en grossist, en grossist sælger til en butik, en leverandør forhandler med en indkøber. Det kan blive din verden, når du starter på handelsuddannelsen.

Du lærer at forhandle priser, planlægge salg, styre indkøb og forstå logistikken fra varen forlader leverandøren til den ankommer til kunden. Du fungerer som bindeleddet mellem virksomheden og dens kunder og leverandører – og du får et bredt kendskab til, hvordan forretning fungerer i praksis.

• Forhandle priser og indgå aftaler med kunder og leverandører

• Planlægge salg og tilrettelæg markedsanalyser

• Styre indkøb, lager og varetransport

• Forstå hele salgsprocessen fra kundens behov til betaling

Gruppe af unge sidder sammen og kigger på en bærbar computer

"Det jeg laver hos Kramp er at stå for mailboxen, ordrehåndtering, returhåndtering, kundeservice. Jeg hjælper og rådgiver Målet med min uddannelse er, at jeg forhåbentlig kan få en større rolle hos Kramp."

Fra skole til virksomhed

Prøv det af, inden du bestemmer dig

Grundforløb 1 er dit første halve år. Her bliver du præsenteret for handelsuddannelsen og andre beslægtede uddannelser, så du kan bekræfte at det er den rigtige vej for dig. Du arbejder med praktiske projekter og får undervisning i erhvervsfag og almindelige skolefag.

Fra skole til virksomhed

Nu handler det om handel

Grundforløb 2 er dit andet halve år, og her handler det udelukkende om handel. Du arbejder med realistiske projekter fra branchen, lærer faglig teori og øver dig i at bruge den i praksis. Du afslutter med en grundforløbsprøve — både en praktisk og en teoretisk del — og du skal have bestået følgende fag for at komme videre:

  • Dansk på C-niveau

  • Engelsk på C-niveau

  • Virksomhedsøkonomi på C-niveau

  • Afsætning på C-niveau

  • Erhvervsinformatik på C-niveau

Hvis du tager uddannelsen med EUX, skal du også bestå samfundsfag, organisation og matematik (alle på c-niveau).

Fra skole til virksomhed

Fra klasseværelse til kontor

Hovedforløbet foregår primært ude i din lærepladsvirksomhed, hvor du arbejder med dit speciale i virkelige situationer. Ind imellem er du tilbage på skolen i kortere perioder. Uddannelsen afsluttes med en prøve.

Har du en bestået HHX, kan du søge direkte ind på hovedforløbet.

Fra skole til virksomhed

Salg, digital handel eller indkøb og logistik

Du vælger speciale undervejs i uddannelsen:

Handelsassistent, salg: Du arbejder med kundeadfærd, forhandlingsteknikker og salgsplanlægning. Du lærer at bygge og vedligeholde relationer til kunder og samarbejdspartnere.

B2B manager: Du specialiserer dig i handel mellem virksomheder på et højere niveau –  strategi, relationer og forretningsudvikling er i centrum.

Digital handel B2B: Du specialiserer dig i e-handel og digitale salgsplatforme rettet mod virksomhedskunder. Det er fremtidens måde at drive handel på.

Indkøbsassistent: Du arbejder med indkøbsprocessen fra leverandørvalg til betaling og sikrer at virksomheden får de rigtige varer til den rigtige pris.

Logistikassistent: Du styrer lager og transport og sikrer at tingene hænger sammen i forsyningskæden — fra leverandør til kunde.

To piger smiler og arbejder sammen ved en bærbar computer i klassen
To piger smiler og arbejder sammen ved en bærbar computer i klassen
To piger smiler og arbejder sammen ved en bærbar computer i klassen
To piger smiler og arbejder sammen ved en bærbar computer i klassen
Alt text

Studietur er en del af hverdagen

En del af din uddannelse foregår ikke i et klasseværelse – men heller ikke på din læreplads. Som elev på Business & oplevelser tager du på studietur med din klasse. Tidligere er turene gået til Finland, Ungarn og København. Det er ikke bare en pause. Det er oplevelser, du husker.

Om uddannelsen

Karriere i handel – i Danmark og internationalt

Som færdiguddannet kan du få job i virksomheder, der handler med andre virksomheder — i brancher som tekstil, auto, VVS og stål. Og med handelsuddannelsens fundament i forhandling og forretningsforståelse er der også mulighed for en international karriere.

Vil du læse videre, kan du tage en markedsføringsøkonom, handelsøkonom eller en videregående uddannelse inden for business og økonomi.

Om uddannelsen

Elevløn fra starten

Har du en uddannelsesaftale klar, tikker lønnen ind fra den dag du begynder. Er du over 18 og ikke har en aftale endnu, kan du søge SU, mens du er på skolen.

Om uddannelsen

Et fællesskab at vende hjem til

196 pladser, alle måltider inkluderet og elever fra mange forskellige uddannelser. På skolehjemmet i Skjern er der altid nogen at spise aftensmad med — og aktiviteter der rækker ud over skoletiden. Her kan du have din hverdag, når du har skoleforløb. Det er ikke muligt at bo på skolehjemmet i weekender. 

Om uddannelsen

Mere end undervisning

Din tid på UCRS er ikke kun bøger og teorilokale. Der er introtur når du starter, fredagscaféer, klassearrangementer og fester — og gennem elevrådet kan du selv være med til at sætte præg på hverdagen.

En vigtig del af uddannelsen er også at få erhvervslivet ind i klasselokalet. På handelsuddannelsen arbejder du tværfagligt med virkelige virksomhedsudfordringer — fordi verden derude ikke er opdelt i fag.

Gruppe af unge står sammen og taler i en butik
Gruppe af unge står sammen og taler i en butik
Gruppe af unge står sammen og taler i en butik
Gruppe af unge står sammen og taler i en butik

Handel er overalt.

Alle virksomheder har brug for folk der kan sælge, forhandle og styre indkøb. Det gælder i alle brancher og alle størrelser.

  • 29.000 kr.

    Typisk løn for nyuddannede. Kilde: Styrelsen for IT og Læring.

  • 5% ledighed

    Kilde: Styrelsen for IT og Læring.

  • Tekstil, auto, VVS og stål

    Job i alle brancher, hvor virksomheder handler med hinanden.

  • Markedsføringsøkonom og handelsøkonom

    Vil du læse videre, har du adgang til en række videregående uddannelser.

To piger smiler og arbejder sammen ved en bærbar computer i klassen

Du kan blive handelsuddannet og student på samme tid

Oftest stillede spørgsmål

Handelsuddannelsen

Detailhandel handler primært om salg til forbrugere i butikker. Handelsuddannelsen fokuserer på handel mellem virksomheder. Her forhandler du priser, styrer indkøb og arbejder med logistik i stedet for at betjene kunder i en butik.

Du kan vælge mellem Salgsassistent, Digital handel, Retail manager, Dekoratør/visual merchandiser, Blomsterdekoratør og Convenience.

Grundforløbet tager du på UCRS i Skjern. Hovedforløbets skoleophold foregår på en tilknyttet skole, mens selve oplæringen foregår i din lærepladsvirksomhed — som kan ligge overalt i landet.

Ja. Har du en bestået HHX, kan du søge direkte ind på hovedforløbet.

Ja. Med EUX får du både fagbevis og gymnasial eksamen og åbner for videregående uddannelser.

Ja. Skolehjemmet i Skjern har plads til 196 elever. Ring til os og hør om mulighederne.

Ja. Du kan videreuddanne dig til fx markedsføringsøkonom, handelsøkonom eller andre videregående uddannelser inden for business. Se alle muligheder i Adgangskortet på ug.dk.

Skolen hjælper dig med at søge, og der er mulighed for skoleoplæring hvis du ikke har en aftale ved grundforløbets afslutning. Handel er en bred branche med virksomheder i hele landet.

Ja. o   Alle nye elever screenes for ordblindhed ved opstart. Er der behov, får du hjælpemidler og kan søge om specialpædagogisk støtte. Skolen har også mentorer, som du kan kontakte hvis du har brug for hjælp til at komme godt i gang.

Kan jeg komme ind?

Opfylder du ikke adgangskravene, kan du stadig blive optaget via en bestået optagelsesprøve og samtale.

  • Afsluttet 9. eller 10. klasse

  • Karaktergennemsnit på min. 02 i dansk og matematik

  • Lyst til at arbejde med mennesker, salg og service