Du kan bo på skolehjem
Dit hjem væk fra hjemmet
Skolehjemmet har plads til 196 unge fra Skjern Tekniske Skole, Gymnasiet HHX og HTX Skjern, EUD/EUX Business og EUX Skjern Tekniske Skole.
Skolehjemmet er primært for elever med mere end tre kvarters transport til skolen, men der kan gøres undtagelser. Kontakt os, og hør hvad der er muligt for dig.
Du bor normalt på et tomandsværelse med eget bad og toilet – og du kan altså få både privatliv og fællesskab i hverdagen. Vil du bo alene, kan du spørge efter et enkeltværelse. Det afhænger af pladsen.
Skolehjemmet er åbent fra søndag kl. 16.00 til fredag kl. 14.00.
Fuldt møbleret værelse – seng, bord og stol er der allerede.
Gratis mad på alle skoledage – 5 måltider om dagen.
Gratis wifi på værelset
Vaskemaskine og tørretumbler i fælles vaskerum.
Parkering til bil, samt aflåst skur til cykel, knallert og løbehjul – nøglen udleveres på Skolehjemmets kontor.
"Det bedste ved at bo på skolehjemmet er det sociale samvær, vi har. Vi er gode til at holde sammen, og vi hjælper hinanden, hvis der er nogen, der har brug for det."
"Det bedste ved at bo på skolehjemmet er det sociale samvær, vi har. Vi er gode til at holde sammen, og vi hjælper hinanden, hvis der er nogen, der har brug for det."
Hvornår kan jeg tjekke ind?
Skolehjemsassistenten er til stede hver dag fra kl. 15.00 til kl. 07.55 næste morgen. Om søndagen er der bemanding fra kl. 20.00. Du kan blive indkvarteret søndag aften mellem kl. 20.00 og 22.30, hvis du har skolestart mandag.
Husk at medbringe: dyne, hovedpude, sengetøj, håndklæder, krus, rullemadras, vasketøjskurv og indendørs sko.
Ved indkvartering bør du tjekke værelsets stand og notere eventuelle fejl og mangler på en indkvarteringsliste, som du kan få udleveret på Skolehjemmets kontor. Listen skal afleveres senest tredjedagen efter indkvartering – enten på kontoret eller til skolehjem@ucrs.dk. Du er selv ansvarlig for skader, der ikke skyldes normalt slid.
Hvad koster det?
Er du i tvivl om hvad din pris er, kontakter du administrationen.
Prisen afhænger af din uddannelse, afstanden til skolen og om du har en uddannelsesaftale.
Er du forsørger, er du fritaget for betaling. Kontakt administrationen og medbring en kopi af barnets dåbs- eller fødselsattest.
Fra morgenmad til aftensmad
Alle måltider spises i skolens kantine. Du viser din nøgle som dokumentation for, at du bor på skolehjemmet. Misbrug af nøglen, for eksempel udlån til andre, kan betyde, at du selv skal betale for bespisningen. Ud over de tre hovedmåltider er der også formiddags- og aftenskaffe.
Morgenmad: 07.15–07.55.
Frokost: Når dit hold eller din klasse har pause.
Aftensmad: 17.30–18.15.
Har du særlige kosthensyn, glutenallergi, vegetarisk kost eller andet, aftaler du det med kantinen. Vi finder en løsning. Af hensyn til hygiejnen forventes det, at du vasker hænder inden spisning.
Om skolehjemmet
-
Elever der går på en uddannelse på UCRS i Skjern med mere end tre kvarters transport til skolen. Det gælder elever på Skjern Tekniske Skole, EUX og Gymnasiet HHX og HTX Skjern. Der kan gøres undtagelser. Ring og hør hvad der er muligt.
-
Ja. Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet i prisen. Har du særlige kosthensyn, aftaler du det med kantinen.
-
Normalt indkvarteres du på et tomandsværelse med eget bad og toilet. Vil du bo alene, kan du spørge efter et enkeltværelse — det afhænger af pladsen.
-
Dyne, hovedpude, sengetøj, håndklæder, krus, vasketøjskurv og indendørs sko. Alt møblement er på værelset i forvejen.
-
Ja, efter undervisningstid. Så længe du skriver det på gæstetavlen. Gæster skal forlade skolehjemmet senest kl. 22.30.
-
Fra søndag kl. 16.00 til fredag kl. 14.00. Du kan blive indkvarteret søndag aften mellem kl. 20.00 og 22.30 hvis du har skolestart mandag. I weekenden er det lukket.
-
Prisen afhænger af din uddannelse, afstanden til skolen og om du har en uddannelsesaftale. Kontakt administrationen for at høre, hvad din pris er.
-
Ja, med én uges varsel en fredag. Afmeld til administrationen eller skolehjemsassistenten.
-
Hvis du er på grundforløb uden læreplads og opfylder afstandskravene, kan du få refunderet offentlig transport. Kontakt skolehjemmet for vejledning.
-
Ja. For at bruge vaskemaskine og tørretumbler i skolehjemmets fælles vaskerum skal du købe poletter. Kig forbi vagtkontoret eller spørge i administrationen.
Vil du vide mere, inden du beslutter dig?
Vi er klar til at svare på alle dine spørgsmål om skolehjemmet.