Elever sidder sammen og snakker i et klasselokale

Vælg en EUX eller EUD

EUD eller EUX? Det er et af de spørgsmål, vi oftest får fra unge, der overvejer en erhvervsuddannelse. Begge giver dig et svendebrev eller et fagbevis. Men der er forskel — og den rigtige vej afhænger af, hvad du vil med din fremtid.

Hvad er EUD og EUX?

Forskellen ligger i, hvad du får oven i

EUD er den klassiske erhvervsuddannelse. Du fokuserer udelukkende på dit fag og din oplæring. Det er den korteste og mest direkte vej til svendeprøven og et job i branchen.

EUX er EUD med en gymnasial overbygning. Du tager de samme faglige forløb som på EUD, men du har desuden gymnasiale fag oveni. Det tager typisk et halvt år længere — men du afslutter med både et svendebrev og en studentereksamen.

Mand og kvinde kigger sammen på en bærbar computer

Hvad er forskellen på EUD og EUX?

Kategori EUD EUX
Fagbevis/svendebrev Ja Ja
Studentereksamen Nej Ja
Adgang til videregående uddannelser Begrænset Fuld adgang
Varighed Kortere Ca. et halvt år længere
Fokus Praktik og skole Praktik og skole (med gymnasiale fag)
Elevløn under oplæring Ja Ja
EUX eller EUD?

Du vil have begge muligheder åbne

EUX er det rigtige valg, hvis du godt kan lide tanken om at holde alle døre åbne. Du er ikke nødvendigvis sikker på, om du vil læse videre efter svendeprøven — men du vil have muligheden. Eller du ved allerede, at du vil videre på en professionshøjskole, et erhvervsakademi eller et universitet.

EUX passer særligt godt til dig der:

  • Vil have et svendebrev og en studentereksamen

  • Overvejer at læse videre til fx ingeniør, maskinmester eller lignende

  • Er motiveret for både det faglige håndværk og de boglige fag

  • Vil have den samme adgang til videregående uddannelser som en gymnasieelev

EUX eller EUD?

Du vil i gang – og du ved, hvad du vil

EUD er det rigtige valg, hvis du er klar på at komme ud og arbejde i branchen så hurtigt som muligt. Hvis du har fundet dit fag, er motiveret for oplæringen og ikke umiddelbart overvejer at læse videre på en lang eller mellemlang videregående uddannelse, er EUD den direkte og effektive vej.

EUD passer særligt godt til dig der:

·         Vil ud på arbejdsmarkedet og i gang med det praktiske

·         Trives bedst med hænder og værksted frem for klasselokale

·         Har et klart mål om en karriere i branchen

Underviser hjælper en elev med en opgave
Underviser hjælper en elev med en opgave
Alt textTre smilende elever står udenfor og snakker sammen

EUX er ikke en bedre uddannelse end EUD.

Det er en anden uddannelse med et andet indhold og en anden varighed. Du skal vælge den uddannelse, der passer til dine ambitioner og din måde at lære på.
Oftest stillede spørgsmål

Om EUD og EUX

Det kan være muligt, men det afhænger af, hvor langt du er i forløbet, og hvilke fag du har gennemført. Kontakt din studievejleder så tidligt som muligt, hvis du overvejer at skifte.

Ja. Elevlønnen under oplæringen er den samme, uanset om du tager EUD eller EUX. Det er virksomheden, der betaler elevlønnen, og den afhænger af din overenskomst og dit fag — ikke af om du har valgt EUD eller EUX.

Typisk ja – ca. et år, afhængigt af uddannelsen. Det ekstra år bruges på de gymnasiale fag, som du tager sideløbende med din oplæring og skoleundervisning.

Med en EUX har du adgang til de fleste videregående uddannelser i Danmark – på linje med en gymnasieelev med STX, HHX eller HTX. Det inkluderer professionshøjskoler, erhvervsakademier og universiteter.

De fleste uddannelser på UCRS udbydes som både EUD og EUX. Se de konkrete muligheder på den enkelte uddannelsesside.

På de tekniske uddannelser er adgangskravene de samme for EUD og EUX. Kontakt vores studievejleder, som kan hjælpe dig med at afklare, hvad der gælder for din specifikke uddannelse.

Usikker? Tal med en vejleder

Vores studievejledere kender begge uddannelsesformer til fingerspidserne og kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der passer bedst til dig. Det koster ingenting at spørge.