-
Varighed
4 år
-
Start
August & Januar
-
Sted
Skjern (grundforløb)
-
Bliv student
Ja, med EUX
Du kan starte i lære som elektriker
Vil du arbejde med strøm, teknologi og fremtidens løsninger?
Som elektriker arbejder du med meget mere end ledninger og stikkontakter. Du lærer at installere, fejlfinde og arbejde med elektriske systemer, automatik, intelligente bygninger og ny teknologi.
På grundforløbet får du en kombination af praktisk arbejde og teori, hvor du hurtigt får fingrene i faget. Du lærer at bruge værktøj og måleudstyr og får samtidig den faglige viden, der skal til for at arbejde sikkert og professionelt.
Derfor skal du vælge elektriker:
Du arbejder med teknologi, der er en del af fremtidens samfund.
Du får en praktisk uddannelse, hvor du bruger både hoved og hænder.
Du får mange muligheder for specialisering.
Du uddanner dig til et fag med mange forskellige jobmuligheder.
Kort sagt: Du er med til at få fremtidens teknologi til at fungere.
"Det, vi laver, er jo meget at bruge hænderne, og så har vi selvfølgelig også lidt boglige timer. Men det er meget begrænset, for vi er her jo fordi vi egentlig bedst kan lide at bruge hænderne."
"Det, vi laver, er jo meget at bruge hænderne, og så har vi selvfølgelig også lidt boglige timer. Men det er meget begrænset, for vi er her jo fordi vi egentlig bedst kan lide at bruge hænderne."
Ingen elektrikere er ens
Elektrikeruddannelsen er modulopbygget — det betyder, at du selv er med til at forme din uddannelse. I løbet af hovedforløbet vælger du typisk 4-5 moduler, der matcher dine interesser og din læreplads. Du kan fx gå i dybden med bygningsautomatik, robot-el, kommunikationsteknik eller netværksteknologi. Valget træffer du i samarbejde med din læreplads — så din specialisering bliver relevant fra dag ét.
Du er meget efterspurgt.
Danmark skal elektrificeres. Det kræver elektrikere, og der er langt flere jobs, end der er hænder til at tage dem.
-
Ca. 38.000 kr.
I løn. Dertil kommer løntillæg, så den reelle indkomst er højere.
-
Ca. 98 % beskæftigelse
Næsten alle elektrikere er i job efter endt uddannelse. Kilde: Uddannelsesguiden
-
Beboelse eller industri
Du kan få job overalt, hvor der er strøm. Og det er stort set alle steder.
-
El-installatør & ingeniør
Kombinerer du med en EUX, kan du læse videre til fx el-installatør eller ingeniør.
Find svar om elektrikeruddannelsen
-
Du installerer, vedligeholder og fejlsøger el-systemer — alt fra lysinstallationer i private hjem til komplekse styresystemer i industri og byggeri. Du arbejder digitalt og med hænderne, og du er den, folk ringer til, når strømmen ikke opfører sig, som den skal.
-
Ja. Uddannelsen er modulopbygget, og du vælger typisk 4-5 moduler i løbet af din uddannelse. Du kan fx specialisere dig i bygningsautomatik, robot-el eller netværksteknologi — i samarbejde med din læreplads.
-
Har du en uddannelsesaftale, får du elevløn — typisk 9.500–12.500 kr. om måneden fra starten, og den stiger hvert år. Uddannelsen er gratis.
-
Ja. Skolehjemmet i Skjern har plads til 196 elever og ligger tæt på UCRS. Ring til Kjeld på 61 37 33 97 og hør om mulighederne.
-
Ja. Du kan tage elektrikeruddannelsen som EUX på UCRS, hvilket giver dig både et svendebrev og en gymnasial eksamen — og åbner døren til videregående uddannelser.
-
Elektrikerbranchen har god efterspørgsel på lærlinge, men det er stadig dit ansvar at søge aktivt. Skolen hjælper dig undervejs.
Har du ikke fundet en læreplads ved udgangen af grundforløbet, kan du starte i skoleoplæring. Det foregår på en specialiseret skole og er en normal del af elektrikeruddannelsen i Danmark – du fortsætter din faglige udvikling, mens du aktivt søger en læreplads i en virksomhed. UCRS hjælper dig med overgangen.
-
Ja. Alle elever screenes for ordblindhed og andre faglige udfordringer i starten af grundforløbet. Er du ordblind, får du en IT-rygsæk og kan søge om specialpædagogisk støtte. Du kan desuden tilknyttes en mentor, der hjælper dig med struktur og overblik i både teori og praksis på værkstedet.
-
Ja. Som EUX-elektriker har du direkte adgang til videregående uddannelser som el-installatør, automationsteknolog og ingeniør. Du kan se alle muligheder i Adgangskortet på ug.dk.
Kan jeg komme ind?
Er du gået ud af skolen for mere end to år siden, kan du stadig søge ind — direkte på grundforløbets 2. del. Er du fyldt 25 år, skal du igennem en realkompetencevurdering sammen med skolen, som afgør, om du kan få merit for nogle af dine kompetencer.
Afsluttet 9. eller 10. klasse
Karaktergennemsnit på mindst 02 i dansk og matematik
Lyst til at arbejde med el, teknik og fremtidens energiløsninger
Alle tilmeldinger sker via optagelse.dk