Person i sikkerhedsudstyr arbejder med metal på et værksted
  • Varighed

    4 år

  • Start

    August

  • Sted

    Skjern (grundforløb)

  • Bliv student

    Ja, med EUX

Du kan starte i lære som skibsmontør

Skibsværfter, fiskekuttere, færger og offshore-platforme. Den maritime verden er fuld af motorer, hydraulik og mekanik, der skal holdes kørende. Når noget går i stykker til søs, er det dyrt at ligge stille. Det er dig, der løser det.

Om uddannelsen

Motorer og hydraulik til lands og til vands

Ikke mange uddannelser giver dig mulighed for at arbejde i havnen om morgenen og på et offshore-anlæg om eftermiddagen. Som skibsmontør er din arbejdsplads der, hvor fartøjerne er.

Du arbejder med dieselmotorer, rørinstallationer, køleanlæg og hydrauliske systemer. Du svejser, fremstiller reservedele og reparerer — både i værkstedet og ombord. Du lærer at svejse, montere og lave reparationer, der holder.

  • Reparer og vedligehold dieselmotorer, pumper og køleanlæg

  • Arbejd med hydraulik, rør og ankerspil

  • Svejs og fremstil reservedele

  • Udfør reparationer både på land og ombord på fartøjer

Nærbillede af hænder der arbejder med elektriske komponenter på en tavle
Ung mand arbejder koncentreret med en lille maskindel i et værksted

Du kan blive skibsmontør og student på samme tid.

Om uddannelsen

Din arbejdsplads er der, hvor skibene er

Som skibsmontør er din arbejdsplads ikke bundet til ét sted. Du kan arbejde på danske fiskefartøjer og færger, men også på offshore-platforme i Nordsøen, på skibsværfter i Europa eller ombord på handelsskibe i international fart. Det er en uddannelse, der åbner døre langt ud over landets grænser.

Om uddannelsen

Du starter i Skjern – og fortsætter ud i verden

GF1 og GF2 tager du på UCRS i Skjern. Her introduceres du til faget med dieselmotorer, hydraulik og svejsning i teorilokalet og på værkstedet. Herefter tilknyttes du en anden erhvervsskole for at gennemføre hovedforløbet, som veksler mellem oplæring i en virksomhed og skoleundervisning.

Om uddannelsen

Lønnen er god – fra dag ét

Har du en læreplads klar fra starten, får du elevløn med det samme. Uddannelsen er gratis, og er du over 18 uden en aftale endnu, kan du søge SU på grundforløbet.

Om uddannelsen

Et fællesskab uden for værkstedet

Har du langt til skole? Så kan du overveje vores skolehjem i Skjern med 196 pladser, alle måltider inkluderet og et fællesskab med elever fra mange forskellige uddannelser. Filmaftener, sportsturneringer, LAN-weekender og aktivitetsdage er en fast del af hverdagen.

Hænder arbejder med en gearkasse i et værksted
Hænder arbejder med en gearkasse i et værksted
Hænder arbejder med en gearkasse i et værksted
Hænder arbejder med en gearkasse i et værksted

Du er efterspurgt.

Den maritime industri mangler dygtige fagfolk — både lokalt og globalt.

  • 43.000 kr.

    Typisk løn for nyuddannede.

  • 3 % ledighed

    Lav jobledighed.

  • Skibsværfter, offshore og motorværksteder

    Jobmuligheder til lands og til vands – i Danmark og internationalt.

  • Maskinmester og automationsteknolog

    Tag EUX og åbn døren til videregående uddannelser.

Oftest stillede spørgsmål

Find svar på alt om skibsmontør

Du reparerer og vedligeholder skibsmotorer, pumper, hydraulik og andet mekanisk udstyr på fiskefartøjer, færger og skibe. Du arbejder både på værksteder og ombord på fartøjer.

Grundforløbet tager du på UCRS i Skjern. Hovedforløbet foregår på en tilknyttet erhvervsskole. Det er normalt for denne uddannelse.

Ja. EUX-skibsmontør giver dig både svendebrev og gymnasial eksamen og adgang til videregående uddannelser som maskinmester og automationsteknolog.

Skolen hjælper dig med at finde en læreplads, men det er dit eget ansvar at søge aktivt. Har du ikke fundet en plads ved udgangen af grundforløbet, kan du starte i skoleoplæring — det foregår på en anden skole og fortsætter, indtil du får en plads i en virksomhed.

Alle elever screenes for ordblindhed ved starten af grundforløbet. Er du ordblind, får du en IT-rygsæk og adgang til specialpædagogisk støtte. Og har du brug for en mentor, er der nogen der kan hjælpe dig med at finde rytmen — både på værkstedet og i teorilokalet.

Ja. Skolehjemmet i Skjern har plads til 196 elever. Ring til Kjeld på 61 37 33 97 og hør om mulighederne.

Ja. Som skibsmontør kan du videreuddanne dig til maskinmester, automationsteknolog, produktionsteknolog eller driftsteknolog. Se alle muligheder i Adgangskortet på ug.dk.

Kan jeg komme ind?

Hvis du ikke opfylder alle krav, kan du stadig blive optaget via en optagelsesprøve og samtale. Kontakt Lone Strandgaard på lst@ucrs.dk eller 22 99 90 65, hvis du er i tvivl om, hvad der passer til dig.

  • Afsluttet 9. eller 10. klasse

  • Mindst 2,0 i gennemsnit i dansk og matematik

  • Interesse for biler og det, der sker under motorhjelmen