Hverdag på 10'eren
Hverdag på 10'eren i Ringkøbing
-
Skoledagen starter kl. 7.55 og slutter kl. 14.00. Inden du går i gang med undervisningen, starter dagen med en frisk lufttur.
To dage om ugen har du valgfag. Resten af ugen er der et stabilt skema med dansk, matematik og engelsk — niveaudelt, så du starter præcis der, hvor du er.
Du kan vælge mellem to retninger. Den gymnasieforberedende retning giver dig studierettede valgfag, afleveringer og prøvefag — og mulighed for sprogrejser og gæstelærere fra gymnasierne. Den praktiske retning giver dig én dag om ugen i praktik og 1-2 dage i brobygning eller værkstedsundervisning.
-
På EUD10 er du i på skolen et par dage om ugen. De øvrige dage er du ude i praktik, i brobygning eller hos en virksomhed. Det giver en uge, der minder mere om en erhvervsuddannelse end om klassisk skole.
Du har i alt op til seks uger med brobygning og praktik i løbet af året. Du vælger selv, hvad du vil prøve, og din kontaktlærer hjælper dig med at finde de steder, der giver mening for dig.
Dansk, matematik og engelsk er obligatoriske. Men undervisningen er tilrettelagt individuelt, og din kontaktlærer laver en plan sammen med dig fra dag ét.
-
Uanset om du vælger GYM10 eller EUD10, møder du en gruppe unge, der er i præcis samme situation som dig. Skuldrene er nede . Vi anerkender hinanden og hinandens forskelligheder.
-
Hver elev har en kontaktlærer. UCRS har desuden to faste UU-vejledere der kommer ofte på skolen i Ringkøbing. De kender eleverne og taler med dem om fremtiden, så du mærker, at vejledningen er tilgængelig og målrettet.
-
For mange er det præcis det år, der gør forskellen. For rigtig mange er det et år, der gør ungdomsuddannelsen bagefter meget bedre, fordi de har prøvet fag af, er mere afklarede og møder op med mere selvtillid.
Tal med en vejleder
Har du spørgsmål om 10'eren i Skjern? Ræk ud - så er vi klar til at give dig svar.