Studie- og ordensregler
Et år, der giver dig svar
Du er måske typen, der hellere vil bygge noget end sidde stille. Eller måske ved du bare ikke endnu, om en erhvervsuddannelse er det rigtige for dig. Begge dele er en god grund til at starte på EUD10 i Skjern.
Her skifter du mellem boglig undervisning og praktisk arbejde. Og du er selv med til at bestemme, hvilken erhvervsretning du dykker ned i. Du afslutter året med et 10. klassebevis, som giver dig adgang til både erhvervsuddannelser og gymnasiet.
Prøv kræfter med håndværk og erhvervsretning.
Skift mellem boglig og praktisk undervisning.
Kom i praktik og mærk, hvordan det er i virkeligheden.
Afslut året med et 10. klassebevis.
Vigtig information
-
10'eren er et frivilligt skoleår og et vigtigt afsæt til en ungdomsuddannelse. Derfor forventer vi, at du kommer hver dag.
Der sker en registrering hver dag og evt. sygemelding skal meddeles pr telefon samme dag inden kl. 8.00. Evt. fravær af anden årsag skal aftales med din kontaktlærer på forhånd.
-
I løbet af skoleåret afholdes mindst to skole/hjem-samtaler mellem elev-forældre-lærere.
Inden skoleårets start afholdes en forventningssamtale som evt. følges op i efteråret.
I januar/februar afholdes en samtale med fokus på uddannelsesplanen med elev-forældre-lærere-vejleder.
Kontaktlærer vil løbende have samtale med sine elever.
I forbindelse med OSO, de obligatoriske selvvalgte opgaver som eleverne udarbejder, inviteres forældre til at besøge elevernes udstillinger og præsentationer.
-
Du får i 10’eren tilbud om et gratis buskort. Kortet kan bruges til alle kollektive busruter inden for kommunens grænser og kan benyttes såvel i skoletiden som i fritiden. Kortet kan ikke benyttes i skolernes sommerferie og kan desværre ikke benyttes ved togrejser.
Ved forventningssamtalen i foråret, når vi har modtaget din tilmelding, vil vi fortælle nærmere.
-
Mens du går i 10’eren er du stadig tilknyttet en uddannelsesvejleder fra UU, der vil hjælpe dig med uddannelsesplanen, bl.a. med valg af brobygning, evt. praktik og vejledning om hvilken ungdomsuddannelse du vil søge ind på efter 10.klasse.
-
Mens du går i 10'eren har du en kontaktlærer.
Kontaktlæreren har også kontakt til dine forældre og er den person, som du og dine forældre kan henvende jer til i det daglige.
-
Du bliver læsetestet ved skoleårets start af VUC. Hvis du har læsevanskeligheder udarbejdes en handleplan, så du kan få den hjælp og støtte du har brug for.
Du kan eventuelt også få it-værktøjer, som kan hjælpe dig med læsning.
-
I en uge i skoleåret får du tilbud om at deltage i en udlandstur. Her får du mulighed for at prøve dit sprog af og opleve nye kulturer og aktiviteter sammen med alle de andre i 10’eren.
Vi tilbyder også mulighed for at deltage i en skitur til Østrig. Det er frivilligt at deltage, idet der er en egenbetaling for turene.
Kan jeg komme ind?
Du skal have afsluttet 9. klasse. Kontakt os, hvis du er i tvivl om du kan starte, eller vil høre mere om.
Har afsluttet 9. klasse
Ønsker et ekstra år til at forbedre dine faglige niveauer
Er motiveret for at arbejde med dine fag og din videre retning
Vil møde op, deltage aktivt og tage ansvar for egen udvikling