Brobygning og Introduktionskurser EUD & EUX Business

uc@ucrs.dk +45 96 80 15 00

EUD Business er for dig, der gerne vil arbejde indenfor turisme, handel eller butik, og som næsten ikke kan vente med at komme ud i det virkelige liv. Du er klar til en uddannelse med fokus på det praktiske, og allerede efter kun ét skoleår bliver du en del af erhvervslivet, og efter tre år er du færdiguddannet.

EUX Business er for dig som ønsker en erhvervsfaglig studentereksamen. Med en EUX Business får du et stærkt fundament for din fremtid. Efter to år på handelsskolen er du klar til at gøre karriere i erhvervslivet. De sidste to af din uddannelse foregår som praktikforløb i en virksomhed inden for fx salg, indkøb, administration, revision, økonomi/finans, detail eller lign. Efter 4 år er du færdiguddannet.

EUD/EUX Business

I forløbet kommer du bredt omkring emner som koncept, butiksindretning, SEO og markedsføring på sociale medier. Du skal arbejde fysisk med indretning af butik og digitalt med konkrete værktøjer som webshop, Facebook og det grafiske designværktøj Canva. Derudover skal du prøve at køre live shopping.

Så du kommer til at arbejde virkelighedsnært, helhedsorienteret og med nye teknologier inden for butik, handel, kontor, hvor mange fag er i spil for at løse diverse opgaver, som du lige så godt kunne blive sat til at arbejde med i en virksomhed.

Du vil få informationer om detail-, handel- og kontoruddannelserne indhold, derudover vil du få informationer om vores nye turismeuddannelse. Du vil også møde nogle af skolens nuværende elever, undervisere og opleve det dejlige skolemiljø, vi har på skolen.

 

I brobygningsforløbet vil det også være muligt for dig at overvære undervisning i følgende fag:

  • Salg, markedsføring og innovation
  • Erhvervsinformatik og matematik
  • Samfundsfag
  • Virksomhedens økonomi og organisation
  • Fremmedsprog med erhvervsfagligt indhold og kultur
  • Erhvervsjura

Undervejs kigger vi også på en række relevante områder, som f.eks.

• Medarbejderen i virksomheden 
• Salg og markedsføring i den fysiske butik samt i e-shoppen 
• Virksomhedens idé og målsætning 
• Økonomi (køb, salg, indtægter, omkostninger, budget, regnskab mv.) 
• Virksomheden i samfundet 
• IT som virksomhedens daglige redskab

Handel - Mød Marco

Marco er EUX student fra UCRS Business, og er i lære som handelselev hos Kramp i Skjern.

Læs mere om introduktionskurser og brobygning

Vil du vide mere om EUD eller EUX, kan du i 8. klasse deltage i introduktionskurser af to dages varighed. 

På introduktionskurset vil du høre om fagene og deltage i undervisningen.

Business 2023 2024
506kb
Download
uc@ucrs.dk +45 96 80 15 00

Book en aftale

Vi vil meget gerne have besøg, og er altid klar til at vise dig vores skole.

Det er altid rart at fornemme stemningen og møde nogle af de elever, der allerede går på skolen.

Vi vil selvfølgelig gerne vide hvornår du kommer, så vi er klar til at tage imod dig – book derfor en aftale. Du er velkommen til at tage venner og familie med til rundvisningen.

Kontakt Hanne, hvis du vil aftale et besøg eller have en rundvisning.

Teamleder EUD & EUX Business
Tlf:  2330 4656
Mail: HV@ucrs.dk

Billede af Hanne Vestergaard Kristensen
Hanne Vestergaard Kristensen
Leder af EUD & EUX Business, VUC og Kompetencegruppen hv@ucrs.dk Mobil: 23304656