uc@ucrs.dk +45 96 80 15 00

Om skolen

Hvert år afslutter dygtige HHX-studenter deres uddannelse på Gymnasiet HHX Ringkøbing.
Studenterhuen markerer afslutningen på tre år med stor arbejdsomhed i et spændende undervisningsmiljø med engagerede lærere og elever.

År efter år ser vi, at skolen klarer sig rigtig godt i de målinger, der viser, hvordan det går på landets gymnasier. Vi ligger helt i top, både når det gælder de faglige aktiviteter og også når det handler om det sociale – det er vi meget stolte af. Vi er en skole med stort fokus på de faglige præstationer.

Det kan du se ved, at vi gennem årene stabilt har præsteret landets højeste HHX-eksamensgennemsnit. Alt det sker på en skole med en høj grad af nærhed. Her forsvinder den enkelte elev og lærer ikke i mængden – vi kender hinanden. Vil du bruge dit faglige og sociale engagement i et tæt fællesskab, så er Gymnasiet HHX Ringkøbing stedet for dig.