• Varighed

    1 år

  • Start

    August

  • Sted

    Skjern

  • Fremtid

    Gymnasiet eller din næste uddannelse

Du kan blive klar til gymnasiet med 10. klasse i Skjern

Du har besluttet dig for gymnasiet. Men du vil gerne komme godt fra start. På GYM10 i Skjern arbejder du dig frem mod gymnasiet i et trygt og tæt fællesskab, hvor der er tid til at blive fagligt stærkere og mere afklaret.

Om EUD10 GYM

Et år der gør dig klar i dit tempo

Her er profilfag et centralt element. Det er en særlig del af ugen der giver dig indsigt i uddannelsesmuligheder, samfund og dig selv.

Dansk, matematik og engelsk er niveaudelt, så du starter præcis der, hvor du er. Du kan også vælge at komme i praktik — enten i perioder eller hele skoleåret.

  • Få et fagligt løft i dansk, matematik og engelsk.

  • Bliv klar til gymnasielivet både fagligt og personligt.

  • Find ud af, hvilken gymnasieretning der passer til dig.

  • Afslut med et 10.klassebevis, der åbner dørene.

Elever sidder og snakker en opgave ved et bord

”Jeg syntes man skal tage 10. klasse for det er et godt år at gøre sig klar.”

Dit år i 10. klasse

Obligatorisk og niveaudelt fra starten

Dansk, matematik og engelsk er obligatoriske på alle GYM10-linjer. Fagene er niveaudelt, så uanset om du er stærk eller svag i et fag, starter du på det niveau der passer til dig – og arbejder dig frem mod det resultat, du har brug for.

Nogen kommer til GYM10 for at blive bedre til matematik. Andre har brug for et løft i dansk. Nogle mangler fysik og kemi for at komme ind på den gymnasieretning, de drømmer om. Det er alle gyldige grunde – og vi hjælper dig med at nå dine mål.

Dit år i 10. klasse

Fag du kan fortsætte — og som gør en forskel

På GYM10 kan du fortsætte med fag fra folkeskolen, som er vigtige at holde ved lige.

Tysk: Hold gang i dit andet fremmedsprog og giv dig selv et forspring på gymnasiet.

Fysik/kemi: Vedligehold og styrk dine kompetencer i et fag, der kan være afgørende for, hvilke studieretninger du kan vælge på gymnasiet.

Går der for lang tid uden undervisning, kan det koste dig adgang til bestemte studieretninger på HHX eller HTX — og det er en af de gode grunde til at vælge GYM10 frem for EUD10, hvis gymnasiet er målet.

Dit år i 10. klasse

Du er selv med til at sætte retningen

To dage om ugen har du valgfag. Her kan du fordybe dig i det, der interesserer dig eller det, du har brug for at blive bedre til. Det giver en skoledag med variation og en mulighed for at prøve noget, du ikke har prøvet før.

Dit år i 10. klasse

Samme klasse med individuelle planer

Du går i den samme klasse som de andre. Men sammen med din kontaktlærer laver du en individuel plan fra starten af skoleåret. Hvad vil du opnå fagligt i løbet af året? Det formulerer I sammen, og I følger op undervejs.

Formålet må godt ændre sig, hvis du finder ud af noget nyt om dig selv eller dine ambitioner. Det er faktisk meningen med 10. klasse.

Lærer og elever arbejder sammen om en opgave
Lærer og elever arbejder sammen om en opgave
Lærer og elever arbejder sammen om en opgave
Lærer og elever arbejder sammen om en opgave
Elever i samtale med lærer under studietur

Studieture kvalificerer dig til at begå dig i verden.

Det skal være sjovt at uddanne sig

Ofte stillede spørgsmål

Find svar på alt om GYM10

Det er en gymnasieforberedende 10. klasse i Skjern, hvor profilfag er et centralt element. Du afslutter med et almindeligt 10.-klassebevis.

Profilfag er en særlig del af ugen, hvor du arbejder med emner som uddannelsesmuligheder, samfund og medborgerskab. Målet er at give dig overblikket til at vælge den rigtige gymnasieretning.

Ja. En dag om ugen kan du vælge praktik i stedet for profilfag. Det kan du vælge enten periodevis eller hele skoleåret.

Ja. Du afslutter med et almindeligt 10.-klassebevis, der giver dig adgang til alle gymnasiale uddannelser.

De er obligatoriske og en fast del af hverdagen. På GYM10Y i Skjern er fagene niveaudelt, så du starter præcis der, hvor du er, og arbejder dig frem mod et solidt resultat.

Ja. Du er på UCRS i Skjern, hvor der er kantine med varm mad, salater, sandwich og morgenbrød.

Tal med en vejleder

Vil du høre mere om 10'eren i Skjern? Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.

  • Har afsluttet 9. klasse

  • Ønsker et ekstra år til at forbedre dine faglige niveauer

  • Er motiveret for at arbejde med dine fag og din videre retning

  • Vil møde op, deltage aktivt og tage ansvar for egen udvikling