HHX-elever i undervisningen på Event & Marketing Management

Event & Marketing Management

Virksomhedsøkonomi A, Afsætning A

På studieretningen Event & Marketing Management stiller vi skarpt på oplevelsesøkonomiens stigende betydning for Danmark. Du kommer derfor til at arbejde med både virksomheden, markedet, forbrugeren og selve produktet.

Om studieretningen

Det kan blive dig, der skaber store oplevelser

Hvem er kunden? Hvordan markedsfører man sig? Hvad koster det, og hvad tjener man? Og hvad skal der egentlig til for at skabe en oplevelse, som gæsterne taler om bagefter?

På Event & Marketing Management stiller vi skarpt på oplevelsesøkonomien, som er en af Danmarks hurtigst voksende brancher. Du lærer at tænke som en virksomhed, der vil skabe noget, folk vil have. Du arbejder med markedsføring, forbrugeradfærd, økonomi og event-planlægning – og du bruger teorien på virkelige cases og virkelige opgaver.

Studieretningen er oplagt, hvis du er interesseret i marketing, kommunikation, events, oplevelsesdesign eller ønsker en karriere, hvor kreativitet og forretningsforståelse mødes.

Studieretningsfag

Studieretningsfag på Event & Marketing Mangement

Du lærer at forstå en virksomheds økonomi indefra. Hvad driver en virksomheds beslutninger? Hvad fortæller et regnskab, og hvad skjuler det? Du arbejder med økonomisk analyse, virksomhedsstrategi og budgettering. Du lærer at klarlægge de udfordringer, en virksomhed står over for.

Hvem køber hvad og hvorfor? Og hvordan når en virksomhed de rigtige kunder på de rigtige markeder? I afsætning lærer du at indsamle og analysere information om forbrugere, konkurrenter og markeder. Du arbejder med forretningsmodeller, marketingplaner, segmentering og målgruppevalg. Du kommer til at forstå virksomhedens rolle i et globalt perspektiv. Det er et fag der giver dig et skarpt blik for, hvad der driver salg og vækst.

Fremtiden

Hvad kan du blive?

Med Virksomhedsøkonomi A og Afsætning A åbner du dørene til videregående uddannelser inden for marketing, kommunikation, event management, økonomi og erhvervsliv. Se alle muligheder i Adgangskortet på ug.dk.

Bliv klogere på studiemiljøet.

Studiemiljø

Vi er et trygt gymnasium, hvor alle kender alle. Det betyder, at der er et tæt fællesskab mellem eleverne og mellem lærere og elever. Det er vigtigt for os, at alle klasser fungerer socialt, så de bedste forudsætninger for læring og menneskelig udvikling er til stede. Vi prioriterer derfor ”ryste-sammen-aktiviteter” højt. Eksempelvis er HH1-klasserne på to hytteture, hvor fokus kun er fællesskab.

Skolens studiemiljø med flotte faciliteter og hyggelige kroge gør det nemt at dyrke fællesskabet, mens man lærer. Den enkelte klasse har sit eget stamklasselokale, hvor langt de fleste undervisningstimer foregår. Her har man sin base.

Skolen har et velfungerende elevråd, som i samarbejde med lærere og ledelse arbejder for at skolen fungerer bedst muligt for alle. Der er tæt dialog, hvor man kigger langsigtet på skolens udvikling og gør dagligdagen så velfungerende som muligt. Formanden deltager hyppigt i møder med skolens ledelse, hvor fokus er på sammen at skabe bedst mulig undervisning og fællesskab.

Der er stor rejseaktivitet på skolen. Nogle rejser klassevis. Andre er knyttet til specifikke aktiviteter.

  • 1.g: Malaga

  • 2.g: Alle elever er på studietur til en europæisk storby

  • 3.g: Berlin, Malaga, London, Liverpool/Manchester

  • 2. og 3.g: USA og Kina

Udover normal idrætsundervisning, har vi idrætsdage – med fokus på at dyste med et smil på læben. Vi deltager også i landsdækkende fodbold- og håndboldstævner for HHX-elever. Her er der både mulighed for at deltage på elite- og hygge-niveau.

Vi har hyppigt fester på skolen. Der er stor opbakning. Nogle fester har levende musik med landskendte navne, mens andre er temafester. Der er fantastisk stemning ved skolens fester og stor opbakning. Langt størstedelen af eleverne deltager ved alle skolens fester. Vi har frøfest, temafester, julefrokost, gallafest. Lærerne deltager også ved festerne.

Der afholdes ofte fredagscaféer, hvor rejsende klasser arrangerer en hyggelig eftermiddag med øl, sodavand, breezere og underholdning. Det er en skøn måde at gå weekenden i møde, og der er stor deltagelse.

Flere gange årligt samles alle skolens elever til diverse fællessamlinger. Nogle gange er det en foredragsholder med et fagligt fokus. Andre gange er der fokus på elevernes virkelighed i hverdagen. Årets højdepunkt er juleafslutningen, hvor traditionen er, at vi går på ferie med et grin. Senest havde vi besøg af Mark Lefevre.

HHX-elever i undervisningen på Event & Marketing Management

” Der er en god atmosfære på skolen, jeg har følt mig velkommen fra dag ét. Der er moderne og hyggelige fællesarealer, hvor vi både kan sidde og hygge os i pauserne eller lave gruppearbejde. Og alle snakker med alle – på tværs af årgange.”

Selma Elev, HHX, Business

Studieretningsfag

Studieretningsfag 1.g 2.g 3.g
Virksomhedsøkonomi A ✅ ✅ ✅
International Økonomi A ✅ ✅ ✅
2. Fremmedsprog (Vælg mellem) 1.g 2.g 3.g
Tysk B ✅ ✅
Spansk A ✅ ✅ ✅
Valgfag (vælg mellem) 1.g 2.g 3.g
Matematik A ✅
Afsætning A ✅
Tysk A ✅
Samfundsfag B ✅
Kulturforståelse C ✅
Markedskommunikation C ✅
Idræt C ✅
Finansiering C ✅
Mediefag C ✅
Innovation C ✅
Psykologi C ✅
Obligatoriske fag 1.g 2.g 3.g
Dansk A ✅ ✅ ✅
Engelsk A ✅ ✅ ✅
Afsætning B ✅ ✅
Historie B ✅ ✅
Matematik B ✅ ✅
Samfundsfag C ✅
Almen sprogforståelse ✅
Studieområdet ✅ ✅ ✅
Økonomisk grundforløb ✅
Erhvervscase ✅
Erhvervsjura C ✅

Der er meget mere

Har du lyst til at læse mere om mulighederne på UCRS, så er her flere gode bud.

Du er velkommen til at kontakte vores studievejledere for de enkelte uddannelser.
Du kan også skrive til os på uc@ucrs.dk eller ringe på 96 80 15 00.