Læs mere
Gennem det daglige arbejde skal det tilstræbes, at eleverne opnår gode studievaner, udvikler ansvarsfølelse og engagement samt tilegner sig en så høj grad af selvstændighed som muligt.
Studieaktiv
Elever skal være studieaktive, hvilket indebærer:
- Fremmøde og deltagelse i undervisningen.
- Rettidig aflevering af skriftlige opgaver, der kvalitativt og kvantitativt følger de krav, der er fatslagt i opgaven.
- Deltagelse i terminsprøver, årsprøver og lignende.
- Deltagelse i anden forlagt undervisning, herunder selvstændigt arbejde og virtuel undervisning, der er planlagt som en del af undervisningen.
Al fravær og manglende aflevering af opgaver registreres af afdelingen. Den enkelte elev kan få adgang til indsigt i denne registrering. Der foretages en løbende evaluering. Evalueringen tager både udgangspunkt i opgørelsen af fravær, omfanget og kvaliteten af opgaveløsningen samt elevens indsats i undervisningen.
Sanktions[-]muligheder
Såfremt afdelingens leder skønner, at en elev tilsidesætter skolens regler for almindelig orden og samvær eller pligten til at deltage aktivt i undervisningen, kan følgende sanktioner iværksættes efter forudgående advarsel:
- Udelukkelse fra konkrete arrangementer eller aktiviteter.
- Midlertidig udelukkelse fra undervisningen i indtil 10 dage på et skoleår. Udelukkelsen registreres som fravær.
- Henvisning til at aflægge prøve i alle fag på det pågældende klassetrin i dte pågældende år. Eleven skal orienteres herom senest ved offentliggørelsen af den årlige plan for prøvernes afholdelse. Der gives ikke årskarakter.
- Fortabelse af retten til at blive indstillet til prøve i et eller flere fag, der afsluttes det pågældende år. Prøve i det eller de pågældende fag skal aflægges det følgende år, hvis skolens leder træffer beslutning om, at den pågældende kan deltage i undervisningen på ny.
- Bortvisning i særligt graverende tilfælde.
Den iværksatte sanktion skal være rimelig og relevant i forhold til den konkrete overtrædelse af skolens studie- og ordensreglement.
Inden sanktioner iværksættes, indkaldes eleven og eventuelt dennes forældre til en samtale med de relevante repræsentanter for skolen. Sanktionerne kan kun iværksættes efter skolens leders konkrete vurdering og kun efter en forudgående skriftlig advarsel.
En skriftlig advarsel gives til eleven og sendes som anbefalet brev mod skriftlig kvittering til forældremyndighedsindehaveren, hvis eleven er undergivet forældremyndighed. En advarsel bortfalder ved et nyt skoleårs begyndelse, medmindre særlige forhold gør sig gældende.
I særligt alvorlige tilfælde eller i gentagelsestilfælde kan sanktionerne iværksættes uden forudgående advarsel.
Oprykning til næste klassetrin
Oprykning til næste klassetrin af en elev i uddannelsernes sammenhængende forløb er betinget af elevens tilstrækkelige udbytte af undervisningen. Ved skoleårets afslutning vurderer skolen den enkeltes elevs standpunkt og udbytte af undervisningen.
En elev har krav på oprykning, når eleven har 2,0 eller derover i vægtet gennemsnit, jf. bekendtgørelse om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser, af de karakterer, der er opnået ved afslutningen af et skoleår og aflagt de krævende prøver, herunder årsprøver, samt større skriftlig opgave, projektopgaver og lignende. Standpunktskaraktererne ved skoleårets afslutning medregnes. Skolens leder kan nægte en elev oprykning til næste klasse, hvis elevens standpunkt eller opnåede vægtede gennemsnit ved skoleårets afslutning er under 2,0, og hvis det på baggrund af den løbende evaluering vurderes, at elevens udbytte af det hidtil gennemførte undervisningsforløb ikke har været tilstrækkeligt.
En elev, der er nægtet oprykning til næste klassetrin, kan efter skolelederens godkendelse få ret til at gå det pågældende klassetrin om én gang, dog således, at en elev senest fem år efter påbegyndt uddannelse skal have fuldført denne. Hvis en elev nægtes oprykning for anden gang på samme klassetrin, udskrives eleven af skolen. Skolens leders afgørelse træffes, efter den pågældende elev har haft lejlighed til at udtale sig, og skolens leder skal i forbindelse med den trufne afgørelse give eleven klagevejledning.
Generelle ordens- og samværs[-]regler
Da det forventes, at du er bekendt med almindelige normer for god orden og samvær, anses det ikke for nødvendigt at have specifikke regler for almindelig uacceptabel adfærd såsom ikke at møde til tiden, rydde op efter sig selv, slukke sin mobiltelefon og lign.
For at dagligdagen i øvrigt kan fungere godt, skal du behandle skolens bygninger, møbler, tekniske hjælpemidler og andet udstyr ordentligt.
Udvises der uacceptabel adfærd kan før nævnte sanktionsmuligheder iværksættes.
Der henvises i øvrigt til studiereglementet i undervisningsministeriets "Bekendtgørelse nr. 1338 af 9. december 2019 om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser"
Rusmiddelpolitik
Tilmeld dig i dag
Ansøg om optagelse via optagelse.dk.
Hvis du går i skole, skal du bruge dit UNI-Login, som er oprettet på din skole. - kan du ikke huske det, så kan din skole hjælpe dig.
Er du over 18 skal du bruge dit NemID.
Bliv kontaktet
Du kan vælge at skrive dig op, så vil en af vores vejledere eller konsulenter kontakte dig hurtigst muligt.