Biotek

uc@ucrs.dk +45 96 80 15 00

Om studieretningen

Gå på opdagelse i livets videnskab

og brug levende celler til at skabe smarte løsninger og vigtige produkter til det moderne samfund.

I faget bioteknologi vil du få viden om de grundlæggende biologiske processer i kroppen og alt levende. Hvordan fungerer mennesket og andre organismer? Hvordan omsættes energi i celler og muskler? Hvordan kan biologisk viden udnyttes teknologisk i sundheds-optimering, produktion og miljø-forvaltning?

Du kommer til at arbejde både teoretisk og praktisk med bioteknologien, når du skal stille skarpt på celler af enhver slags og gennemføre undersøgelser og eksperimenter i både laboratoriet og i naturen.

Bioteknologien spiller godt sammen med samfundsfaget, hvor du kan undersøge og vurdere den samfundsmæssige betydning af anvendte biologiske teknikker indenfor bl.a. sundhedssektoren, genteknologien og naturforvaltningen.

 

I samfundsfag skal du undersøge og diskutere forskellige samfundsmæssige forhold og udfordringer. Du vil samtidig blive klog på mange af de teorier og metoder, man anvender til at forstå samfundet. Du vil bl.a.  lære at skelne mellem de forskellige politiske partier, og om hvordan vi skal brødføde verdens voksende befolkning.

Samarbejdet mellem bioteknologi og samfundsfag vil du især opleve i tværfaglige forløb samt på ekskursioner og studieture.

Studieretningen Biotek giver dig masser af muligheder, hvis du vil læse en videregående uddannelse inden for sundhed, biologi eller samfundsvidenskab. Den er for dig, der drømmer om at blive fx sygeplejerske, læge, biologi, laborant, miljøtekniker, sociolog eller jurist.

Studieretningsfag

Bioteknologi A

I faget Bioteknologi A bliver du klog på menneskets fysiologi, sundhed og sygdomme, genteknologi, natur og miljø, nyttige anvendelser af mikroorganismer, og meget andet.

Med naturvidenskabelige arbejdsmetoder og moderne forsøgsudstyr bliver du skarp til at opdage, forstå, undersøge og optimere forhold, der er centrale for dig selv og alle andre levende væsener.

Undervisningen gør dig i stand til at vurdere og finde gavnlige, bæredygtige og innovative løsninger på samfundsmæssige og miljømæssige udfordringer – fx omkring genteknologi, sygdomsbehandling, energiforsyning og miljøforvaltning.

 


Profilfag

Samfundsfag B

I faget Samfundsfag B lærer du om det samfund, du er en del af – både lokalt, nationalt, regionalt og globalt. Du bliver dus med fagets metoder, teorier og begreber og kommer blandt andet til at beskæftige dig med emner som identitet i det senmoderne samfund, demokrati, ulighed, EU og økonomi.

I løbet af timerne vil der både være lærerstyret undervisning, oplæg og debatter, projektarbejde samt aktiviteter uden for klassen – fx ekskursioner og feltundersøgelser. Desuden er der stor fokus på det tværfaglige samarbejde med bioteknologi.

Undervisningen gør dig i stand til at undersøge og diskutere samfundet og samfundsmæssige udfordringer på et videnskabeligt grundlag – fx omkring velfærdsstatens fremtid, den grønne omstilling og EU’s og globaliseringens betydning for Danmark. Og er der et valg, der har stor national eller international betydning, så er det også noget, du får indsigt i.

Se alle fag og valg på Biotek lige her.

Hvad kan jeg blive?

Via linket her, kan du se alle de videregående uddannelser du kan søge ind på, alt efter hvilke fag du vælger på din ungdomsuddannelse. Gå på opdagelse her

 

Se mål og indhold for de enkelte fag i Børne- og Undervisningsministeriets læreplaner.

Livet på Gymnasiet HTX Skjern

Bliv klogere på det fede studiemiljø og de muligheder HTX Skjern tilbyder eleverne.

Fællesskab og oplevelser

Fællesskab og oplevelser

Hvert skoleår arrangerer elevrådet aktivitetsdage, hvor der blandt andet er hygge, klassekonkurrencer og sjove, kreative tiltag. Elevrådet er også tovholder for en række årlige fester på selve gymnasiet.

Du kommer på studieture og ekskursioner med både din klasse og årgang. Dette inkluderer en lejrskoletur i dit første skoleår og to udlands-studieture - én i både andet og tredje skoleår. Derudover får du mulighed for at tage med dine gymnasiekammerater på en årlige nytårs-skitur til Østrig, samt et spændende fire ugers studieophold til Zambia.

Faglige tilbud    

  • Studiecafé: Ugentlig for lektiehjælp på gymnasiet.
  • Læseklub: Ugentlig inspiration til og deling af læseoplevelser.
  • SubUniversity: Besøgs- og brobygningsforløb på Aarhus Universitet.
  • Leadership: Fritidsundervisning med fokus på ledelse samt planlægning og afvikling af events. Egenbetaling på afsluttende udlandsrejse.
  • Entrepreneurship: Fritidsundervisning med fokus på innovation, iværksætteri og opstart af egen virksomhed.
  • Grønt Gymnasium: Udvalg med ansvar for bæredygtighed og miljøfokus på skolen.
  • Det Rullende Gymnasium: Elev-styret ung-til-ung-undervisning på kommunens overbygningsskoler.
  • Studieophold: 4 ugers rejse til Zambia i det sydlige Afrika, med fokus på kulturmøde og global ansvarlighed. På andet studieår. Egenbetaling.

Sociale tilbud

  • Fredags-café: Fyraftens-hygge med spil og lidt læskende til ganen. Ca. én gang månedligt.
  • Fester: Fredag-aftens-hygge med musik, dans og bar mm. 4-5 gange årligt.
  • Gamer-events: Overnatnings-arrangementer for spil-glade elever og deres venner.
  • Elevråd: Elevernes talerør og koordinerende udvalg for tiltag, aktiviteter og fester.
  • Skitur: Årlig bustur til Østrig, i juleferiens sidste dage. Egenbetaling.

Studiecafé

I studiecaféen kan du hver uge få lektiehjælp af gymnasiets lærere. Synes du, at kemiske formler, matematiske beviser eller engelske gloser kræver ekstra benarbejde, og er dine forældre helt lost, så er studiecaféen et godt tilbud.

Det er også her, du og dine kammerater kan mødes til gruppearbejde om opgaver og afleveringer. 

Grøn Gymnasieskole

Grøn Skole for gymnasieskoler er et undervisningsprogram for bæredygtig udvikling, og er samtidig en certificeringsordning for gymnasieskoler, der arbejder mod større bæredygtighed på skolen både gennem undervisning og reelle handlinger. Skolerne tildeles et grønt flag som bevis på deres deltagelse i programmet.

For at en skole kan få det grønne flag, skal den opfylde en række kriterier, og eleverne skal inddrages i arbejdet. Derfor oplever alle elever på både 1. og 3. årgang altid et undervisningsforløb om bæredygtighed. Derudover skal skolen have et miljøråd, hvor eleverne har mulighed for at bidrage til at flytte skolen i en grønnere retning.

Skolen skal hvert år indsende en rapport til Friluftsrådet, som tildeler flaget. I skoleåret 2019-2020 er ca. 35 danske gymnasier tilmeldt programmet, og i Ringkøbing-Skjern Kommune er det indtil videre kun Gymnasiet HTX Skjern, som kan sende det grønne flag til tops på flagstangen. I 2023 kan Gymnasiet HTX Skjern hejse det grønne flag for 10. år i træk.

Grøn gymnasieskole er en del af det internationale program Eco-Schools, der drives af Foundation for Environmental Education (FEE). I alt er ca. 59.000 skoler fra 68 forskellige lande en del af Eco-Schools programmet - herunder 40 gymnasier i Danmark.

En Grøn Gymnasieskole er en skole, der:

  • sætter bæredygtig udvikling højt på dagsordenen
  • ønsker at tage vare på natur og miljø og arbejder frem mod at være mere bæredygtig
  • ønsker at synliggøre sin grønne profil

Du kan læse med om Grøn Gymnasieskole her: Grønne gymnasieskoler

 

Elevrådet

Elevrådet

Elevrådet sikrer elevernes demokratiske indflydelse i skolens hverdag, og der vælges en repræsentant fra hver klasse. Elevrådet mødes jævnligt i skoletidens pauser for at diskutere aktuelle emner med betydning for gymnasiets sociale og faglige liv, samt for at planlægge aktiviteter, fester og nye tiltag.

Elevrådet er også repræsenteret i skolens (UCRS´) bestyrelse.

Leadership og Økonomi & Finans

Leadership-forløbet består af tre hovedelementer:

  • Universitetsundervisning
  • Virksomhedsbesøg
  • Planlægning og afvikling af event

Leadership-uddannelsen er et spændende forløb, som strækker sig over 70 lektioner, fordelt over 13 mandage efter normal skoletid. Her kombinerer vi teoretisk undervisning på akademisk niveau med virksomhedsbesøg, gennemførelsen af en event og en studietur til Kina eller USA.

 

Økonomi og Finans-forløbet består af tre hovedelementer:

  • Virksomhedsbesøg
  • Finansforløb ved Ringkjøbing Landbobank
  • Deltagelse i virksomhedsspil

Dette specialforløb afholdes i samarbejde med Ringkjøbing Landbobank, der målt på markedsværdi er landets 5. største bank. Banken har et målrettet uddannelses-og udviklingsforløb for dets egne medarbejdere – bl.a. via sit eget uddannelsesakademi - og du vil i dette forløb få lov til at ”smage” på elementer indenfor økonomi, finansiering og investering. Du vil i forløbet blive udfordret – såvel personligt som fagligt.

På UCRS har vi mange fede faciliteter og lokationer. Vi er en sammenslutning af flere skoler og kan derfor tilbyde HHX, HTX, EUD/EUX, VUC, 10. klasse og meget mere!

Studievejleder
Gymnasiet Skjern

Snak med os om uddannelsen og hør mere om dine muligheder. Vi er altid klar til at hjælpe!

Billede af Ulla Fløe Andersen
Ulla Fløe Andersen
Uddannelsesleder, Gymnasiet HTX & HHX Skjern ua@ucrs.dk Mobil: 24756150
uc@ucrs.dk +45 96 80 15 00
”Jeg har valgt Bioteknologi/samfundsfag, da jeg gerne i fremtiden vil arbejde inden for medicin eller bioteknologi. Studieretningen er speciel, da jeg får mulighed for at arbejde med emner, som jeg kunne tænke mig at uddanne mig inden for. Vi har variation i vores arbejdsmetoder og har mange tværfaglige forløb. ”
Rebekka Bundgaard
Elev, HTX, Biotek/Samf

Studieretnings[-]oversigt

Få et overblik over de obligatoriske fag, studieretningsfagene samt mulighederne for valgfag gennem de 3 år på denne studieretning.

Studieretningsfag Bioteknologi A Profilfag Matematik A Samfundsfag B Obligatoriske fag Dansk A Matematik B Fysik B Kemi B Engelsk B Teknologi B Idehistorie B Kommunikation/IT C Valgfag (vælg 1-2) Innovation C Astronomi C Psykologi C Retorik C Kulturforståelse C Mediefag C/B Idræt C/B Programmering C/B Tysk C/B Fysik A Kemi A Engelsk A Matematik A Teknikfag (vælg 1) Proces, levnedsmiddel og sundhed A Digital design og udvikling A Design & produktion - mekatronik A
Studieretningsfag
Bioteknologi A
Profilfag
Matematik A
Samfundsfag B
Obligatoriske fag
Dansk A
Matematik B
Fysik B
Kemi B
Engelsk B
Teknologi B
Idehistorie B
Kommunikation/IT C
Valgfag (vælg 1-2)
Innovation C
Astronomi C
Psykologi C
Retorik C
Kulturforståelse C
Mediefag C/B
Idræt C/B
Programmering C/B
Tysk C/B
Fysik A
Kemi A
Engelsk A
Matematik A
Teknikfag (vælg 1)
Proces, levnedsmiddel og sundhed A
Digital design og udvikling A
Design & produktion - mekatronik A
Studieretningsfag 1.g 2.g 3.g
Bioteknologi A
Profilfag 1.g 2.g 3.g
Matematik A
Samfundsfag B
Obligatoriske fag 1.g 2.g 3.g
Dansk A
Matematik B
Fysik B
Kemi B
Engelsk B
Teknologi B
Idehistorie B
Kommunikation/IT C
Valgfag (vælg 1-2) 1.g 2.g 3.g
Innovation C
Astronomi C
Psykologi C
Retorik C
Kulturforståelse C
Mediefag C/B
Idræt C/B
Programmering C/B
Tysk C/B
Fysik A
Kemi A
Engelsk A
Matematik A
Teknikfag (vælg 1) 1.g 2.g 3.g
Proces, levnedsmiddel og sundhed A
Digital design og udvikling A
Design & produktion - mekatronik A

Tilmeld dig i dag

Ansøg om optagelse via optagelse.dk.

Hvis du går i skole, skal du bruge dit UNI-Login, som er oprettet på din skole. - kan du ikke huske det, så kan din skole hjælpe dig.

Er du over 18 skal du bruge dit NemID.

Gå til optagelse.dk

}