Grøn smed

uc@ucrs.dk +45 96 80 15 00

Hvad er en grøn smed?

Formålet med projektet 'Grøn smed' er at tone relevante fag med udfordringer og dilemmaer knyttet til klimaændringer og klimatilpasninger i undervisningsforløb på EUX og EUD smedeuddannelsen, således de både favner det erhvervsfaglige DNA og klimaviden, så kommende smedesvende får klimaunderstøttende handlekompetencer og bliver ”Grøn omstillings”-ambassadører i metalvirksomhederne og samfundet.  

UCRS Compressed 2947

Projektet gik vi for alvor i luften med i september 2022, hvor samarbejdspartnere mødtes til workshop, oplæg og brainstorm.
Med henblik på at skabe en smedeuddannelse, der har fokus på den grønne omstilling og bæredygtighed, mødtes UCRS Skjern Tekniske Skole med partnerskolerne Learnmark Horsens, Tradium Randers og smedevirksomheder som VM Tarm A/S, Give Steel A7S og Prodan A/S samt organisationer som DI - Dansk Industri, Tekniq Arbejdsgiverne, Dansk Metal og Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed.

En workshop, der blev startskuddet til et spændende samarbejde, hvor der både blev talt om, hvordan vi får gjort vores uddannelse grønnere, hvordan den grønne omstilling skal forstås i smedefaget, hvad skal de unge mennesker lære og hvordan mester skal omstille sig. Der blev talt om materialevalg, anvendelse og spild, strømforbrug og fragt, højteknologiske løsninger og mock ups og meget andet.

Et virkelig spændende arbejde er nu for alvor gået i gang og vi ser frem til at få smedet, mens jernet er varmt. Projektet opdateres løbende på siden her.

Screenshot Til Video HUJ

Grøn Smed

- projektets afsæt og formål

Screenshot Til Video JPSN

Elevernes grønne mindset

- arbejdet med at få den grønne omstilling ind i skole og virksomhed

Screenshot Til Video HUJ

Grøn Smed

- hvordan kan vi arbejde bæredygtigt på tværs af virksomheder og skole

Hans Grøn Smed 3

Hvad tager eleverne med fra undervisning

- hør, hvordan Hans fik øjnene op for materialeanvendelse