FAQ HHX Skjern

uc@ucrs.dk +45 96 80 15 00

Hvor lang er skoledagen?

Du går i skole fra kl. 7.55 - 14.25

Er der mange lektier i gymnasiet?

Ja, det er der, fordi du nu går på Gymnasiet.
Der vil være lektier og afleveringer, som det forventes at du laver. Mød velforberedt til undervisiningen, det giver de bedste timer 😊

Kan jeg få SU?

Ja, du kan få SU efter du er fyldt 18. Læs mere på SU.dk

Kan man få hjælp, hvis man er ordblind?

Ja, det kan du.
Vi har stor fokus på hjælp til ordblinde og har på UCRS udviklet værktøjer til at klæde både undervisere og elever på i forhold til ordblindhed. Derfor har vi en stor viden om det at støtte de ordblinde elever.

Du er altid velkommen til at kontakte vores studievejledere, hvis du gerne vil høre mere.

Du kan også med fordel se videoer og lytte til podcasts fra vores ordblindeprojekt 'Treslået Tovværk' omhandlende ordblindhed i gymnasiet. Vilde ord finder du her.

Du kan også læse mere i vores folder fra Vejledningscenteret.

Er der et stort spring i det faglige niveau fra folkeskolen til gymnasiet?

Når du starter på gymnasiet, starter du på grundforløbet, som netop er til for at mindske det faglige spring og skabe et fælles fundament inden studieretningsbussen kører. Det er selvfølgelig individuelt fra elev til elev, hvordan springet opleves, men vi hjælper gerne hele vejen igennem, så er der noget du synes er svært, så tag fat i din underviser eller din studievejleder, så du kan komme godt med fra start.

Vi ved godt, at sproget ændrer sig lidt, når man starter på gymnasiet. Derfor kan den viden du nu får, sat op mod den viden du har fået i folkeskolen, godt virke uoverskuelig eller bare ikke nem at forstå. Derfor er den første tid på grundforløbet også en tid, hvor du og alle dine klassekammerater lærer 'det nye sprog' på gymnasiet.

Her på skolen får du en kontaktlærer på grundforløbet. Din kontaktlærer sørger for at holde individuelle samtaler med dig i løbet af grundforløbet, så I begge får en fornemmelse af, hvad der præger din skolegang og hvad dine interesser er i forhold til at skulle vælge studieretning. Derudover inviterer din kontaktlærer ind til en snak i løbet af efteråret, hvor du kommer sammen med dine forældre og snakker om, hvordan din start har været og hvordan du har det.

Når du starter på skolen, får du en fast plads, en fast makker og en fast gruppe, som du fastholder gennem hele grundforløbet. Hvis din gruppe eller makker ikke er ramt helt plet, så kan du altid gå til din klasselærer og få en snak om, hvad der evt. skal og kan ændres, så vi er sikre på du får en god start.

Lektiecafe, har I det?

Ja, vi har lektiecafé eller lektiehjælp og vi kan kun opfordre dig til at komme, hvis der er noget du synes er svært, eller hvis du har svært ved at strukturere din tid og det så kan være en hjælp til at få lektierne ind i din hverdag.

Der er lektiecafé hver onsdag 14.30-16.00
Derudover er der tvungen matematik café hver tirsdag, for dem som er sendt derhen eller blot for dem, som har et ønske om at forbedre sig i matematik.

Hvilke valgfag kan jeg få?

Valgfag på HHX er:

Psykologi C
Kulturforståelse C
Idræt C
Mediefag C
Innovation B/C
Informatik B
Tysk A

*Nedenstående A-fag, som ikke indgår i din valgte studieretning, kan vælges som valgfag.
Afsætning A
Virksomhedsøkonomi A
Innovation B
Matematik A
Tysk B
Spansk A

Hvad er mine ’skal’ fag?

De obligatoriske fag på Gymnasiet HHX - uanset valg af studieretning - er:

Dansk A
Engelsk A

Matematik B

Samtidshistorie B
Samfundsfag C


Afsætning B
Virksomhedsøkonomi B
International økonomi B
Informatik C
Erhvervsjura C

2. fremmedsprog fortsætter B (tysk/fransk)
2. fremmedsprog begynder A (spansk)

Du kan finde alle dag og valgfag her.

Hvilke studieretninger har I?

På Gymnasiet HHX Skjern har vi følgende studieretninger:

Økonomi

Marketing

Innovation

International

Klik på hver enkelt for at læse mere om dem.

Finder du ikke svar på dine spørgsmål på siden her?

Så er du altid velkommen til at kontakte vores fantastiske studievejleder Ulla! Hun kan svare på spørgsmål om uddannelsen, adgangskrav og karrieremuligheder, eller tvivlsspørgsmål og bekymringer op mod studiestart.

Ulla er her for at hjælpe dig godt i gang med, og godt igennem, din nye uddannelse!

Er du i tvivl om det mindste, så ring til os!

Jo mere vi ved om dig og jo tidligere vi ved det, jo bedre kan vi hjælpe dig og give dig den bedste start på din nye skole.

Du kan kontakte Ulla via mail: ua@ucrs.dk eller på tlf: 24756150

Læs mere om studievejledning og find alle relevante oplysninger

}

Hvordan er det med bus, frokost og, hvor skal jeg møde ind?

Hvordan er det med transport / busforbindelser?

Du kan se bus- og togforbindelser til og fra skolen på Midttrafik.

Kan jeg købe mad på skolen?

Ja, der er en rigtig god kantine på skolen, hvor du kan købe varm mad eller sandwich og salater. Menuen skifter på daglig basis og der er altid noget for enhver smag og gode priser.

Hvad skal jeg have med?

Første skoledag og alle skoledage derefter skal du medbringe computer, penalhus, madpakke (eller penge til kantinen), notesbog/papir.

Hvor skal jeg møde første dag?

Den allerførste dag mødes vi alle i Projektværkstedet kl. 07.55

Her bydes I velkommen, og I bliver delt ind i jeres grundforløbs hold og får jeres klasselærer, som I følger resten af dagen.

Hvad der ellers kan dukke op af spørgsmål!

Hvordan forbereder jeg mig bedst til en god skoledag?

  • Vær forberedt til dagens lektioner
  • Tjek skema for evt. ændringer
  • Mød veludhvilet, sÃ¥ fÃ¥r du det bedste ud af din dag.
  • FÃ¥ en god morgenmad
  • Overvej, hvad du skal spise til frokost
  • Tjek at skoletasken indeholder det du skal bruge til dagens undervisning

Kan jeg kontakte skolen igen inden jeg starter?

Ja, du er altid meget velkommen til at kontakte os og få svar på dine spørgsmål. Vi giver også gerne en rundvisning på skolen inden du skal starte, hvis du gerne vil se skolen igen, eller måske slet ikke har set den endnu.

Ring eller skriv til vores studievejleder Ulla Fløe Andersen
ua@ucrs.dk eller 2475 6150

Er der studieture det første år?

I starten af skoleåret kommer du på hyttetur, hvor du lærer dine nye kammerater bedre at kende.
Vi tager afsted i uge 41, lige inden efterårsferien. Derudover har vi et hygge arrangement den første mandag efter du er begyndt på studieretning.

Der er ikke udlandsrejser på 1. år, men det kommer til gengæld på 2. år

Hvor mange fester er der om året?

Der er 4-5 fester om året.

Den første fest holder vi som regel 14 dage efter du er startet. Datoen meldes ud senere.

Festen starter kl. 20.00 og slutter kl. 00.00

Det koster 50,- kr. at være med.

Når festen er ved at være slut, er der bus ned i byen fra kl. 23.30 og til der ikke er flere elever.

Festerne arrangeres af festudvalget og har ofte et tema i en eller anden form.

Alt det får du selvfølgelig meget mere information om, når du er startet på skolen!