Intro[-]duktions[-]kurser og brobygning
Tag på brobygning på Gymnasiet HHX i 9. eller 10. klasse. Allerede i 8. klasse har du mulighed for at tage på et introduktionskursus til HHX-uddannelsen.
Formålet med brobygning er at give dig et indblik i ungdomsuddannelserne, så du er bedre rustet til at vælge lige netop den ungdomsuddannelse, der er den rette for dig.
Du modtager information om HHX uddannelsen, og du får undervisning i handelsgymnasiets fag.
Efter folkeskolen – hvad så?
PDF: Introduktionskursus 8. klasse
Nu går du i 8. klasse – og skal for første gang på introduktionskursus hos ungdomsuddannelserne. Formålet med dette besøg er, at du bliver bedre rustet til at vælge netop den ungdomsuddannelse, som er den rette for dig.
Hvorfor HHX?
HHX åbner rigtig mange døre, og den blå studenterhue fra Gymnasiet HHX Ringkøbing giver i dag adgang til flere end 200 videregående uddannelser i vidt forskellige retninger inden for sprog og økonomi – lige fra start af egen virksomhed til universitetsuddannelser. Du vil opleve høj faglighed og aktualitet i alle fag – teorierne bruges til analyse af virkeligheden, dvs. du kan relatere teorierne til din hverdag f.eks.:
- Hvorfor er Apple så populær på trods af den høje pris?
- Hvilken betydning har det for vores identitet, når vi som mennesker bliver tvunget til at flytte fra et land til et andet?
Hvorfor introduktionskursus hos Gymnasiet HHX Ringkøbing?
Det er vores mål at give dig et godt indblik i, hvad det vil sige at være elev hos Gymnasiet HHX Ringkøbing.
Du præsenteres for flere af fagene på HHX – undervisningen foregår ude i din egen klasse på skolen.
Ud over undervisningen i økonomi og sprog så vil studievejlederne fortælle om uddannelsens indhold og opbygning, vores studieretninger samt vise alle karrieremulighederne efter en HHX. Vidste du, at:
- man kan få både engelsk, tysk og spansk på A-niveau?
- man kan komme på studietur til udlandet på alle tre årgange?
- man kan blive fysioterapeut med en HHX?
- man hos Gymnasiet HHX kan vælge idræt som valgfag?
- man hos Gymnasiet HHX undervises i erhvervsjura på 3. år?
Du vil også møde nuværende HHX-elever, som vil fortælle om hverdagen hos Gymnasiet HHX Ringkøbing – både fagligt og socialt. De vil blandt andet fortælle om overgangen fra folkeskole til gymnasium.
Der vil under introduktionsforløbet være rig mulighed for at stille spørgsmål til både studievejlederne, underviserne og eleverne.
Spørgsmål til introduktionsforløbet hos Gymnasiet HHX Ringkøbing?
Hvis du har spørgsmål til introduktionsforløbet, så er du altid velkommen til at kontakte os:
Med venlig hilsen
Studievejlederen hos ”Det Moderne & Aktuelle Gymnasium”
Ellen 22759500
Brobygningsforløb i 9. og 10. klasse
Går du i 9. eller 10. klasse og er du usikker på, hvilken ungdomsuddannelse du skal vælge, kan du tage på en uges brobygning på Gymnasiet HHX. Her bliver du bl.a.
- Introduceret til HHX og studieretningerne
- Vist rundt på skolen
- Undervist i en række profilfag og valgfag
- - og oplever en normal skoledag i en HHX-klasse
I 9. klasse er brobygning valgfrit, mens det i 10. klasse er obligatorisk.
Tilmeld dig i dag
Ansøg om optagelse via optagelse.dk.
Hvis du går i skole, skal du bruge dit UNI-Login, som er oprettet på din skole. - kan du ikke huske det, så kan din skole hjælpe dig.
Er du over 18 skal du bruge dit NemID.
Studievejledning
Har du spørgsmål omkring valg af uddannelse eller har du brug for at høre mere om dine muligheder?
Du har mange muligheder på UCRS og vil du gerne være sikker på dit valg eller høre mere om dine muligheder er du altid velkommen til at kontakte os. Vores vejledere sidder klar til at hjælpe dig, hvad enten du skal vælge uddannelse, er i gang med en uddannelse eller bare har brug for en snak.
Studievejlederne på UCRS står altid klar til at hjælpe dig, så tøv ikke med at kontakte dem. Her er blot et par af emner, du kan tage op med din studievejleder:
- Hvad har jeg af fremtidsmuligheder - både job og videreuddannelse?
- Hvilke valgfag passer bedst til mig?