Unge på Broen

uc@ucrs.dk +45 96 80 15 00

Unge på Broen

Unge på Broen er Ringkøbing Skjern Kommunes tilbud til unge på uddannelseshjælp, tilbuddet er en del af UCRS.

Hos Unge på Broen arbejder vi målrettet med at hjælpe de unge frem til at blive klar til uddannelse og job. Hos os får de unge individuelt tilpassede forløb med tilknyttede mentorer, hvilket giver gode resultater.

For unge

Fik du aldrig den uddannelse, du gerne ville have? Fandt du ikke det job, du havde drømt om? 
Gik dagene bare, eller har du haft det så svært, at du ikke rigtig kan komme i gang?

Så er Unge på Broen et sted for dig.

Hos os får du mulighed for at finde din vej. Vi er broen på din vej hen mod uddannelse og/eller job. Her får du nemlig mulighed for at finde frem til, hvad du gerne vil.

Det eneste, vi forventer af dig er, at du er motiveret og samarbejder. At du er klar til at ændre fokus og ønsker at udvikle dig. Du kommer til at gå her sammen med en gruppe andre unge, og derfor forventer vi naturligvis også, at du giver plads til andre.

Til gengæld kan vi tilbyde et forløb, der passer til netop dig. Her får du din egen mentor, du får indsigt i uddannelser og arbejdsmarkedet, og så får du en uddannelses-plan med mulighed for at opgradere dansk og matematik, hvis det er nødvendigt. Vi har ét værksted, hvor vi arbejder i træ, metal, cykler og hvad vi ellers kan finde på. Mange af vores elever vælger herefter at gå i gang med en erhvervsuddannelse. Andre får sig et job. Men uanset hvad der er det rigtige for dig, skal vi nok hjælpe dig med at blive klar til livet.

 

Broen på vej til noget nyt

Unge på Broen er som alle andre broer: et middel til at komme fra ét sted til et andet. Når du har gået hos os, bliver du klar til at komme i gang med en uddannelse eller til at gå ud og få et job. Vi hjælper dig hele vejen, så du kommer i gang med lige dét, der passer bedst til dig. Vil du gerne have et job, når du er færdig hos os, eller drømmer du om at få en uddannelse, så du også i fremtiden kan være med, når de ledige job skal besættes, så kan vi hjælpe dig.

Når andre afslutter deres tid på Broen, går omkring halvdelen i gang med en uddannelse. De har typisk valgt en erhvervsuddannelse, men måske du har helt andre planer? Så hjælper vi også dig med at nå dine mål.

For os er det vigtigste, at du bliver afklaret og finder ud af, hvad du gerne vil – så hjælper vi dig hen til målet.

For fagpersoner

Vi har tre tilbud til de unge:

  • ’Job-bro til uddannelse’ er et springbræt til uddannelse. Tilbuddet henvender sig primært til aktivitetsparate og er et kontrolleret forsøg støttet af STAR.
  • ’Sporet’ er et intro- og afklaringsforløb, hvor mÃ¥let er at den unge bliver afklaret omkring eget uddannelsesønske.
  • ’Broen’, som er en opkvalificering primært til EUD-uddannelser og EGU. Indholdet er dansk, matematik, værkstedsfag og erhvervsfag.

Sidst har vi også efterværn, der giver støtte i op til seks måneder.

Dét giver gode resultater. Eleverne er hos os i gennemsnitligt 17 uger, hvorefter 40 procent fortsætter på uddannelse. Halvdelen af dem, der går videre i uddannelse, vælger en uddannelse på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern – det tilskriver vi, at de gennem deres tid på Broen er blevet trygge ved de forskellige værksteder.

12 procent af de unge går ud i et job. Altså pt. 52% der kommer videre i uddannelse eller selvforsørgelse.

Vil du høre mere om vores resultater og metoder, er du velkommen til at kontakte:

Kjeld Fisker

Tlf.: 6137 3397
Mail: kkf@ucrs.dk

Medarbejdere

Mød vores dedikerede medarbejdere på UCRS Broen

Se teamet her

Vmtarm Ungepåbroen (1)

Unge på broen samarbejde med VM Tarm A/S

Hør Lars Pedersen fra VM Tarm A/S fortælle, hvorfor de vælger at samarbejde med Unge på Broen

VA Ungepåbroen

Unge på broen samarbejde med Vestjyllands Andel

Hør Richard og Alex fra Vestjyllands Andel fortælle, hvad det betyder for dem at samarbejde med Unge på Broen