Shadow

Ung

 



Fik du aldrig den uddannelse, du gerne ville have? Fandt du ikke det job, du havde drømt om? 
Gik dagene bare, eller har du haft det så svært, at du ikke rigtig kan komme i gang?

Så er Unge på Broen et sted for dig.

Hos os får du mulighed for at finde din vej. Vi er broen på din vej hen mod uddannelse og/eller job. Her får du nemlig mulighed for at finde frem til, hvad du gerne vil.

Det eneste, vi forventer af dig er, at du er motiveret og samarbejder. At du er klar til at ændre fokus og ønsker at udvikle dig. Du kommer til at gå her sammen med en gruppe andre unge, og derfor forventer vi naturligvis også, at du giver plads til andre.

Til gengæld kan vi tilbyde et forløb, der passer til netop dig. Her får du din egen mentor, du får indsigt i uddannelser og arbejdsmarkedet, og så får du en uddannelses-plan med mulighed for at opgradere dansk og matematik, hvis det er nødvendigt. Du kommer til at stifte bekendtskab med værkstederne Metal, Auto og Mad, og mange af vores elever vælger herefter at gå i gang med en erhvervsuddannelse. Andre får sig et job. Men uanset hvad der er det rigtige for dig, skal vi nok hjælpe dig med at blive klar til livet.

 

Broen på vej til noget nyt

Unge på Broen er som alle andre broer: et middel til at komme fra ét sted til et andet. Når du har gået hos os, bliver du klar til at komme i gang med en uddannelse eller til at gå ud og få et job. Vi hjælper dig hele vejen, så du kommer i gang med lige dét, der passer bedst til dig. Vil du gerne have et job, når du er færdig hos os, eller drømmer du om at få en uddannelse, så du også i fremtiden kan være med, når de ledige job skal besættes, så kan vi hjælpe dig.

Når andre afslutter deres tid på Broen, går omkring halvdelen i gang med en uddannelse. De har typisk valgt en erhvervsuddannelse, men måske du har helt andre planer? Så hjælper vi også dig med at nå dine mål.

For os er det vigtigste, at du bliver afklaret og finder ud af, hvad du gerne vil – så hjælper vi dig hen til målet.

     

Følg os