Når man går i skole, gør man det, fordi man skal. Ens forældre siger, man skal, og loven siger, man skal. Så når man begynder på sin ungdomsuddannelse, er det første gang, man går i en skole, man selv har valgt. Det betyder, at man er på vej til at følge sine drømme.

- Ved du ikke, hvad du drømmer om? Luk øjnene et øjeblik og tænk på, hvad du gerne vil, opfordrede Dan Rasmussen eleverne til.

- Når du ved, hvad du gerne vil, har du hver dag to valg: Du kan vælge at gøre noget ved det – eller du kan lade være at gøre noget. Men hvem har ansvaret for, at du når dine mål? Det har du, slog Dan Rasmussen fast.

Derfor var hans timelange foredrag også en påmindelse om at handle, gøre sig umage, skille sig ud.

- I skal gøre det, I kan og ikke bare det, I skal. Når du får en opgave for i skolen – så kan du gøre det, du skal, for at løse den, men du kan også vælge at gøre det, du kan. I skal putte jer selv i det, I laver, på den måde kommer I til at skille jer ud - både i skolen, men også når I skal ud og have et job.

(fortsætter under billedet)

De mange tips var meget håndgribelige og nogle, som Christian Pinholdt og Edon Verbovci fra 2B kunne bruge:

- Det var meget motiverende og spændende og helt klart noget at tænke over, sagde de efter foredraget.

Noget af det de fik at tænke over, var Dan Rasmussens ord om, hvordan man fylder sin tid med sociale medier, lektier og meget andet:

- I står der og balancerer med det ene halvfyldte glas efter det andet. Ingen kan balancere det hele på én gang, så i stedet for at I bare til sidst får nok og smider alle glassene på gulvet, så sørg for at rydde op. Gør tingene færdige. Lav den aflevering. Strukturér jeres tid. Stil det til side, så I kan gøre tingene ordentligt og ikke få stress af det.

Stressede unge

 Den ene undersøgelse efter den anden viser, at gymnasieelever i dag er stressede. De stræber efter 12-tallerne og føler ikke, de slår til. Til det havde Dan Rasmussen et godt råd: ENDNU.

- Tænk på styrken i ordet endnu. Du skal nok lære det. Du skal nok blive dygtigere. Du er der bare ikke helt endnu. Ingen behøver være verdensmester i morgen – det er en proces. Derfor får I det også meget federe i klassen, hvis I alle tør byde ind. Fejl giver mulighed for at vokse, og hvis alle ved, at det er læring, tør alle også bedre byde ind, sagde han og henviste til Thomas Edison-citatet.

- Jeg har ikke fejlet – jeg har bare fundet 10.000 metoder, der ikke duer.

Vil du nå dine drømme? Så gør noget