Eleverne fra 10’eren og 3. årgang i Gymnasiet HHX Skjern kom i går med input til projekt Gentænk Skjern. Det kom der mange gode ideer ud af.

- Da vi holdt første møde om Gentænk Skjern, kom der mange mennesker, men ikke ret mange under 30 år. Vi kommer derfor til at mangle ideer fra jer, der har den længste fremtid i byen, sagde Preben Hørsted i sit oplæg.

De første to timer arbejdede alle elever med emnet. I Gentænk Skjern er der ti undergrupper, som alle var repræsenteret på skolen. Hver gruppe fik et rundt bord, hvor eleverne så skulle deltage i ideudvikling ved et eller flere borde.

Klokken 10 gik HHX-eleverne tilbage til deres klasser, mens 10’eren arbejdede videre med temaet, indtil de skulle fremlægge deres mere bearbejdede ideer for Preben Hørsted og Lars Foged.

Ideerne kredsede om steder, hvor de unge kan opholde sig. Et ”chillsted” ved skolerne i Skolebyen/Ånumvej, en cykelbørs, en bus der kan køre de unge sikkert frem og tilbage også efter klokken 17, hvor man skal kigge langt efter den offentlige transport, en mobil vandpibecafe, et casino, en cafe i skolebyen der har åbent fra klokken 14-19, og en plads til ”de unge og dumme”, som gruppen kaldte det. De oplever i dag, at det er svært at finde mødesteder, uden at man bliver jaget væk og skældt ud for at være ”ung og dum”.

- Det har været supergodt. Vi har fået flere ideer, der er umiddelbart realisérbare, og så har vi forstået, at vi ikke skal gøre det alt for ”pænt”. Det skal være på de unges præmisser, så det har absolut været krudtet værd at bruge dagen på det her. Vi manglede de unges meninger og vitaminer ind i al vores ”pænhed”, sagde Lars Foged, da dagen var slut.

Den 16. maj er det eleverne på Gymnasiet HTX Skjerns tur til at give indspark til fremtidens Skjern.

Ungdoms-ideer til Skjerns fremtid