10. klasse er i Ringkøbing-Skjern Kommune ikke længere en del af folkeskolen, men rykket over på handelsskolerne i hhv. Ringkøbing og Skjern, hvor man slår fast, at det 11. skoleår er det første år på en ungdomsuddannelse. Derfor gør man i 10’eren også meget ud af at informere og vejlede eleverne til, hvilke veje man kan gå, når det ringer ud fra sidste time i 10’eren.

Forrige uge var der brobygning på gymnasierne og EUD, og denne uge var virksomheder og EUX på besøg for at fortælle om de mange muligheder der er ved at vælge uddannelsen, der kombinerer studentereksamen med erhvervsuddannelse.

Fabrik med udfordringer

En af gæsterne var VM Tarm. Firmaet bygger blandt andet tankvogne i alle afskygninger og har i disse år stor brug for smede og elektrikere, gerne med EUX-baggrund:

- At arbejde på fabrik i dag er slet ikke, som det var for nogle år siden. De kedelige opgaver har vi givet til robotterne, så medarbejderne kan fokusere på de mere spændende opgaver, fortalte Lars Pedersen, der står for arbejdet med lærlingene på VM Tarm.

Han kom med en opfordring:

- Vi gør i disse år en ekstra indsats for at få flere piger til at gå i lære hos os. At der er piger giver et andet arbejdsklima og et godt modspil til drengene. Og hos os er der muligheder for alle, lød opfordringen.

Zigzag mod målet

Lars Berg arbejder på Universal Robots. Han blev udlært smed fra Skjern Tekniske Skole i 2010, hvorefter han så skulle aftjene sin værnepligt. I 2011 gik han på adgangsgivende ingeniørkursus i Herning, inden han i 2012 begyndte på Aarhus Universitets maskiningeniør-studie.

- Hvis der havde været en EUX, da jeg gik på ungdomssuddannelse havde det helt klart været smartere for mig, for så havde jeg kunnet gå direkte ind på ingeniørstudiet i stedet for at tage det adgangsgivende kursus i Herning, sagde han.

Karsten Frik er leder af 10’eren i Ringkøbing og Skjern og forklarede til eleverne, at:

- Som I kan se, er der mange muligheder, og man kan sagtens zigzagge sig frem og stadig nå sit mål.

Susette Rabjerg Madsen fra EUX fortalte om uddannelsens opbygning, hvor hun havde taget elev Torben med til at fortælle sin historie:

- Jeg vil gerne have en studentereksamen, men jeg ved, jeg ikke kan sidde tre år på skolebænken. På EUX kan jeg kombinere skolen med værkstedet, fortalte han, der tager en EUX Smed.

Vil du vide mere om EUX på Skjern Tekniske Skole, så kig her

Trængte brancher bejlede til elever