Normalt går studieture i gymnasietiden mod storbyer som London, Berlin og Paris. På Gymnasiet HTX Skjern dropper to lærere og 21 elever den kutyme, når de til efteråret tager på studieophold i Zambia.  

Den mulighed har gymnasiet skabt i et samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke, der sammen med de to lærere fra gymnasiet vil stå for turen. Turen byder på flere ekskursioner, hvor eleverne blandt andet skal ud og besøge verdens største vandfald, Victoria Falls, som også er et anerkendt World Heritage Site. Derudover skal eleverne i turens første uge lære om Zambias historie, blive kyndige i det zambianske køkken og lære høflighed à la Zambia – alt mens de bor på Mellemfolkeligt Samvirkes højskole i landets hovedstad, Lusaka.  

Anden uge skal blandt andet gå med et besøg på et elefantbørnehjem, hvor eleverne skal hjælpe med at passe elefantunger, hvis forældre er blevet dræbt af krybskytter. Den tredje uge, hvor der er stort fokus på klimaforandringer, skal eleverne ud og bo hos lokale værtsfamilier, hvor eleverne skal indgå i hjemmet og blandt andet hjælpe til med madlavningen.  

 - Det er vigtigt, at man er indstillet på eksempelvis at sove på en måtte og tage bad i floden, som de lokale gør, lyder et råd fra Mellemfolkeligt Samvirkes Gudrun Pedersen. 

Den sidste uge af turen har fokus på genbrug. Her skal eleverne arbejde på sit studieprojekt, der ved hjemkomst fra Zambia skal præsenteres for lærere, forældre og studiekammerater.  

Turens fokus er at danne eleverne, så de ved hjemkomst har en øget forståelse for, hvordan livet langt væk fra hverdagen på gymnasiet er.  

 - På studieopholdet i Zambia får man mulighed for at opleve en del af verden, som man ellers ikke så ofte stifter bekendtskab med. Eleverne bliver klogere på verden og nogle af de udfordringer verden står overfor”, lyder det fra Jakob Rasmussen og Anne Finderup, de to lærere, der skal med på turen.  

To af eleverne, der skal med på turen, ser også frem til mødet med en anden kultur end den danske.  

 - Jeg ser frem til at opleve en helt anderledes kultur end den danske. Jeg har aldrig selv rejst uden for Europa, så det bliver en speciel oplevelse”, fortæller Anna Ravnkilde Søndergaard – og hun bliver bakket op af Alexander Rabjerg Rosenkvist 

- Skemaet lyder rigtig spændende og jeg glæder mig til at prøve at opleve den zambianske kultur.” 

På trods af en meget anderledes levestandard og infrastruktur, skal forældrene ikke være bange for at sende sine børn afsted til Zambia. I en opgørelse lavet af Skyscanner, der har kombineret Zambias Travel Advisory Level med landets placering på Global Peace Index, ender Zambia ud med en placering som nummer 1 på listen over de sikreste lande at rejse til.  

For at komme afsted på turen har eleverne betalt 19.200 kroner – et tal, der ikke dækker vaccinationer, visum, forsikring og lommepenge – og det er alle pengene værd, spørger man Jakob Rasmussen og Anne Finnerup.  

 - Man bliver klogere på verden, på mennesker og på sig selv af at rejse ud. Man lærer ting, der ikke kan læres i skolen – ting, der er svære at lære, når man lever et sted, hvor alle mennesker ligner én selv. I den forbindelse er også fraværet i skolen ganske ubetydeligt.  

Studietur til Zambia skal skabe kulturforståelse hos HTX- og HHX-elever