Det var de kreative gymnasiehjerner fra hele landet, der torsdag stillede deres messestand op i RosengårdCentret i Odense. 

- Det var rigtig spændende. Vi skulle være klar klokken ti, men dommerne kom først til os mellem klokken 12 og 15, så indtil da var der god tid til at snakke med de folk, der kom forbi og havde spørgsmål, fortæller Rikke Tange.

(fortsætter under billedet)

Pressefoto

Hun er sammen med Jonathan Damgaard og Patrick Pallesen trioen bag Palco. Sammen med fire andre grupper fra Gymnasiet HTX Skjern og Gymnasiet HHX Skjern havde de kvalificeret sig til at deltage i messen i Odense. 

- Og vi fik en flot andenplads. Dommerne sagde, vi har en salgsklar ide, at vi brænder for det, vi laver, og at vi er et stærkt team, fortæller trioen dagen efter den store oplevelse, der allerede begyndte onsdag aften med en stor middag for alle deltagere. 

Med sig hjem fra Odense fik de tre gymnasieelever også 3000 kroner, som skal bruges til det videre arbejde med at føre ideen om den effektive fugleskræmmer ud i livet:

- Vi skal snart i gang med den første ordre, fortæller de. 

Nedenfor kan du læse om alle grupperne fra Skjern, der deltog i messen.

Med gode ideer til nye oplevelser

Onsdag og torsdag bliver skoleskemaet skiftet ud for en flok innovative elever fra gymnasierne HHX og HTX i Skjern. De skal nemlig til National Entreprenørskabsmesse i Odense.

En fugleskræmmer til landbrugsbygninger. En silikone-dut der skal forhindre, at sovseskeer drukner i gryden. En clip til at holde den løsthængende bæltesnip. En pilledispenser der skal spare tid, fejl og smittefare på plejehjem. Lokale frugter, der tørres og tilsættes ekstra smag.

De fem ideer skal torsdag stå sin prøve, når eleverne fra de to gymnasier i Skjern skal til messe.

(fortsætter under billedet)

På Gymnasiet HHX Skjern har de et fag, der hedder faget Innovation, hvor det gælder om at finde nye ideer til en eventuel ny virksomhed. Enis Hajdini står bag firmaet JEP, som indsamler lokale frugter, tørrer, tilfører smag og pakker i fine små glas. Han byder et stykke tørret æble med vaniljesmag, inden interviewet fortsætter. Lækkert.

- Æblet kommer fra Tarm, fortæller han og indrammer dermed ideen: at sælge lokal frugt.

Mathias Kjær, Rasmus Madsen, Andreas Kastbjerg og Sebastian Fischer står bag BeltClips Partners, som producerer små clips, der kan sættes, så snippen på en livrem ikke sidder og flagrer mellem to bæltestropper. Clipsen fås indtil videre i sort og sølvfarvet. (se clipsen på Mathias Kjær i hvid t-shirt)

- Vi har printet clipsene på en 3D-printer, vi har lånt på HTX, fortæller de.

(fortsætter under billedet)

Forventer gode oplevelser

Drengene på HHX glæder sig til turen, som de skal på sammen med tre grupper fra HTX.

Trine Forsom Andersen, Emil Tribler Pedersen, Heidi Nordestgaard, Jacob Aalykke Vad og Karin Klemmensen (ikke til stede ved interviewet) tager FixPill med til messen i Odense. FixPill er en pilledispenser, som kan bruges direkte ned i brugerens pilleæske. På den måde er der ingen kontakt med hænder og dermed mindre risiko for smittefare og fejl.

- Vi forventer at få en god oplevelse og gøre det godt i Odense, siger de, mens de demonstrerer FixPill.

Ved messen i Odense bliver grupperne vurderet på både forretningsplan og selve produktet. Alle grupper har derfor finpudset, øvet og justeret både fremlægning og produkter for at gøre det helt optimalt. Det har de også i Palco, hvor forventningen er klar:

- Selvfølgelig vinder vi, siger Jonathan Damgaard med et grin.

(fortsætter under billedet)

Han, Rikke Tange og Patrick Pallesen står bag fugleskræmmeren, som er et stativ med pigge, der skal forhindre fugle i at sætte sig på tagene og dermed være med til at forhindre smittefare.

- Ofte når man sætter noget på et tag, vil det svække tagkonstruktionen – men Palco styrker faktisk taget, lover de, der allerede ved foregående konkurrencer har vundet 11.000 kroner til at arbejde videre med Palco.

(fortsætter under billedet)

Hård konkurrence

I Odense skal de konkurrere med innovative elever fra hele landet om førstepladsen. Også med pigerne bag CleanGrip, som også har klaret sig flot ved flere konkurrencer:

- Vi tager gerne en oplevelse mere med, for vi får jo god respons hver gang, som vi kan videreudvikle mere på, siger de, der har opfundet en silikonedut til at sætte på en grydeske, så den ikke falder ned i gryden med sovs eller suppe.

Nu er taskerne pakket, de gode salgstaler er pudset af, og Odense venter. Onsdag aften er der forretningsmiddag for alle deltagere i messen, som Young Enterprise står bag, og torsdag går det løs med præsentationer, feedback, vurderinger og kåringer. Men de vestjyske elever har også pakket positive forventninger:

- Vi glæder os vildt til middagen onsdag aften, og så håber vi på god feedback, lyder det fra alle, der dog er mere tilbageholdende med at udtale sig om vinderchancer.

Hvordan de klarer sig i konkurrencen følger senere.

Palco fik en flot andenplads