Han kommer ind i kørestol, så vi kan alle gætte, at hans oplevelse i trafikken ikke var helt rosenrød. Jonas Kehlet fra Kolding begynder sin fortælling, og alle sidder helt stille.

Den korte version er:

Han var 18 år. Sad på passagersædet, da han fik et lift hjem fra skole af en veninde. En kilometer hjemmefra fortæller hun og peger på hestene ude på marken til højre. Han løsner sikkerhedsselen for at kunne nå den ringende telefon på bagsædet. Dækkene kommer i rabatten. Hun forsøger at få bilen tilbage på vejen, men vejgrebet er røget, og bilen kører sin egen vej. Rundt og op i luften. Veninden sidder fastspændt, men Jonas, som tog sikkerhedsselen af, blev kastet rundt i bilen og ud gennem vinduet for at vågne på en mark.

Seks uger senere er det sikkert og vist: Han er lam fra brystet og ned.

(fortsætter under billedet)

Eleverne sidder stille. Nogle gange griner de. Andre gange hvisker de lidt med sidemanden. Det er en voldsom historie, der gør indtryk, og det kan være nødvendigt at få lidt luft.

- Vi gør det her, fordi vi ved, at vores elever får kørekort, mens de går her. Vi vil gerne være med til at sikre, at de husker, hvor vigtigt det er, at man tænker sig om, når man sætter sig bag rattet, siger rektor John Lemming.

(fortsætter under billedet)

Og det tyder på, at eleverne har fået noget at tænke over. Rejees Anthonypillai og Louise Qvist Mortensen fortæller begge, at foredraget gjorde stort indtryk:

- Jeg kender også problemet med, at hjulene lige kan komme ud i rabatten. Så minder jeg mig altid om, at jeg skal huske at holde fokus, siger Louise og tilføjer, at hun altid sørger for, at telefon og sele og det hele er i orden og på rette plads inden hun kører, så det ikke vil tage opmærksomheden fra hende under kørslen.

Rejees har flere gange oplevet, at hans forældre ikke altid får sele på, når de begiver sig ud på landevejen:

- Og jeg har besluttet, at jeg ikke vil være lige som dem, så jeg har altid sele på, siger han, der i foredraget blev mindet om, hvor lidt der skal til, før det kan gå helt galt.

 - Hvad skete der med din veninde i bilen i ulykken, spurgte eleverne Jonas Kehlet efter foredraget.

- Hun havde sele på, så hun slap med en brækket næse. Men ulykken fylder nok lige så meget i hendes liv i dag, som den gør i mit, for hun er tynget af skyld. Vi taler ikke sammen mere, for når hun ser på mig i min kørestol, bliver hun mindet om, hvad der skete, sagde Jonas Kehlet.

Med hjertet i halsen til fortælling om en livsfarlig køretur

Han kommer ind i kørestol, så vi kan alle gætte, at hans oplevelse i trafikken ikke var helt rosenrød. Jonas Kehlet fra Kolding begynder sin fortælling, og alle sidder helt stille.

Den korte version er:

Han var 18 år. Sad på passagersædet, da han fik et lift hjem fra skole af en veninde. En kilometer hjemmefra fortæller hun og peger på hestene ude på marken til højre. Han løsner sikkerhedsselen for at kunne nå den ringende telefon på bagsædet. Dækkene kommer i rabatten. Hun forsøger at få bilen tilbage på vejen, men vejgrebet er røget, og bilen kører sin egen vej. Rundt og op i luften. Veninden sidder fastspændt, men Jonas, som tog sikkerhedsselen af, blev kastet rundt i bilen og ud gennem vinduet for at vågne på en mark.

Seks uger senere er det sikkert og vist: Han er lam fra brystet og ned.

(fortsætter under billedet)

Eleverne sidder stille. Nogle gange griner de. Andre gange hvisker de lidt med sidemanden. Det er en voldsom historie, der gør indtryk, og det kan være nødvendigt at få lidt luft.

- Vi gør det her, fordi vi ved, at vores elever får kørekort, mens de går her. Vi vil gerne være med til at sikre, at de husker, hvor vigtigt det er, at man tænker sig om, når man sætter sig bag rattet, siger rektor John Lemming.

(fortsætter under billedet)

Og det tyder på, at eleverne har fået noget at tænke over. Rejees Anthonypillai og Louise Qvist Mortensen fortæller begge, at foredraget gjorde stort indtryk:

- Jeg kender også problemet med, at hjulene lige kan komme ud i rabatten. Så minder jeg mig altid om, at jeg skal huske at holde fokus, siger Louise og tilføjer, at hun altid sørger for, at telefon og sele og det hele er i orden og på rette plads inden hun kører, så det ikke vil tage opmærksomheden fra hende under kørslen.

Rejees har flere gange oplevet, at hans forældre ikke altid får sele på, når de begiver sig ud på landevejen:

- Og jeg har besluttet, at jeg ikke vil være lige som dem, så jeg har altid sele på, siger han, der i foredraget blev mindet om, hvor lidt der skal til, før det kan gå helt galt.

 - Hvad skete der med din veninde i bilen i ulykken, spurgte eleverne Jonas Kehlet efter foredraget.

- Hun havde sele på, så hun slap med en brækket næse. Men ulykken fylder nok lige så meget i hendes liv i dag, som den gør i mit, for hun er tynget af skyld. Vi taler ikke sammen mere, for når hun ser på mig i min kørestol, bliver hun mindet om, hvad der skete, sagde Jonas Kehlet.