Salen og kantinen var fyldt. HHX’ere, EUX’ere, 10. klasse-elever, VUC’ere og flere andre var mødt frem for at høre, hvad de lokale kandidater går til kommunalvalg med.

At sætte de otte politikere i panelet foran alle eleverne var lidt som at slippe børn fri i en slikbutik. Helt nye vælgere der skal ud og sætte sit kryds – det er guf for ambitiøse politikere.

Der var da derfor heller ikke mange der sagde noget, der kunne skubbe de potentielle vælgere væk.

Enigheden i panelet var stor med få undtagelser. SU, offentlig transport, billige ungdomsboliger – politikerne var over en bred kam enige om, at de unge skal have alt det bedste. Alle ville også love, at hvis de kom i byrådet, vil de blive bedre til at inddrage borgerne og især de unge.

- I er jo fremtiden, lød det fra flere af politikerne.

Spørgsmål

Efter en runde hvor hver politiker havde to minutter til at præsentere sine mærkesager (se nedenfor), var det tid til spørgsmål fra salen. Nogen rakte hånden op – andre havde skrevet spørgsmålet ned og lagt i en skål, hvorfra der blev trukket spørgsmål. Spørgsmålene kom vidt omkring:

Vi mangler billige boliger til unge – hvad vil I gøre ved det, lød et spørgsmål:

Bent Brodersen lagde op til et bedre samarbejde med Ungerådet.

- Der ér brug for flere billige boliger, medgav han.

- Men hvad mener I selv, sagde Jens Erik Damgaard og tilføjede:

- Hvor vil I selv bo? Vi har nogle tomme ungdomsboliger rundt omkring – måske I selv skal være med til at definere, hvad der er brug for.

Vækst

Ordstyreren tog ordet og bad Jakob Agerbo fra Venstre om et svar på, hvordan man ønsker at skabe mere vækst, som partiet lover på sin hjemmeside. Det var et emne, der fik debatten mellem politikerne til at rulle:

- Vi samarbejder med Erhvervsrådet, og vi har vores særlige vækstpulje, lød det fra Venstrepolitikeren, der straks blev mødt af en række markeringer:

- Vi vil afskaffe vækstpuljen og bruge pengene på velfærd i stedet, lød det fra SF.

Liberal Alliance slog fast, at vækst er nødvendig:

- Her er lav arbejdsløshed, så hvis virksomhederne skal kunne vokse er her brug for flere hænder, lød det, mens de andre bidrog med tanker om en 2+1 vej, ordentlig internet til alle, kernevelfærd og at man fortæller de gode historier:

- Vi skal fortælle, at man kan give sig selv en stor lønforhøjelse ved at flytte fra øst til vest; Her får familien meget mere bolig for meget færre penge, sagde Jesper Lærke fra Fjordlisten.

Bred debat

Debatten kom ind på kommunens vindmøllepolitik, kommunens arbejdsprocesseer, branding af kommunen som Naturens Rige og livet i landdistrikterne.

Som altid, når der er valgdebat på en ungdomsuddannelse kom også spørgsmålet om offentlig transport op. Men heller ikke denne tirsdag blot en uge før valget kunne politikerne komme med en løsning, der ville lette hverdagen for de ellers eftertragtede unge:

- Vi skal tænke det hele om. Måske noget med selvkørende busser – men vi har ikke løsningen endnu, lød det fra Bent Brodersen fra Liberal Alliance, mens SF fortalte om deres røde drøm:

- Vi vil gerne kunne give gratis buskørsel i mindre og miljøvenlige busser.

Inden dagens arrangement sluttede, kom politikerne med en opfordring til de unge om at huske at stemme den 21. november. 

Før debatten begyndte skulle politikerne fortælle om deres mærkesager:

Jakob Agerbo, Venstre: Vedvarende energi. Skoleområdet og børnehaver er vigtige områder både for at børnene skal have det godt og for at tiltrække nye borgere.

Jens Erik Damgaard, KD: Det gode liv. Flest muligt skal have det så godt som muligt. Derfor skal vi have en tidlig indsats over for børn og unge. KD er politik – ikke religion.

Ayhan Ûstün, SF: Mennesket først. Unge skal være en del af beslutningerne. I skal ikke kun høres hvert 4. år.

Bent Brodersen, LA: Lavere skat og afgifter. Ældreområdet. Mere tillid – mindre kontrol. Lad os tale løsninger og ikke floskler.

Trine Ørskov, Socialdemokratiet: Vi skal tage børns og unges opvækst alvorligt. Vi skal sikre kvalificeret arbejdskraft. Ny dialog med borgerne.

Arne Høj, Konservative: Vi skal være Danmarks bedste opvækstkommune. Balance i kommunen. Mere demokratisk debat også ved byrådsmøderne.

Jesper Lærke, Fjordlisten: Jeg er ærlig. Siger altid min mening og forventer det samme fra andre. Vi mangler dialog med I unge.

Anders Nielsen, Radikale: Jeg vil prioritere de unge. Kollektiv transport til skole og fritidsaktiviteter. Vil arbejde for et ungdomshus og tiltrække videregående uddannelser. 

Lune løfter fra panelpolitikere