Der er ikke penge i det. Det er ensomt. Og det kan føles som en langsom opstigning ad et højt bjerg. Alligevel har Jacob Berner Moe og Martin Krogh Andersen kastet sig ud i en tilværelse som forfattere.

Hvorfor gider I, når det er så hårdt, ville en af eleverne vide.

- Det er et godt spørgsmål, lød svaret, der blev indledningen på en lang tænkepause.

- Men det handler om drømmen om at ramme noget helt perfekt. Lige som hvis man spiller musik og drømmer om at ramme helt plet. Samtidig kan man også se det som et forsøg på at stoppe tiden. Meget andet vi producerer i dag; artikler, tekster på de sociale medier, hvis man som ejendomsmægler har solgt et hus – så er det hele væk om to dage. I dag står vi her på grund af nogle bøger, vi skrev for ti år siden – måske det er en måde at udødeliggøre sig selv på, funderede de.

Læselyst

Forfatterne var glade for at se, at over halvdelen af eleverne i de to klasser læser af lyst:

- Ved at læse skønlitteratur lærer vi om samfundet, vi får en forståelse for hinanden og får en chance for at forstå os selv. Så giv litteraturen en chance. Den er vanvittig, og den er fed, lød opfordringen.

Ingen forfatterbesøg uden at eleverne selv må prøve kræfter med skrivningen. De blev introduceret til den svære essay-genre og beroliget med, at ordet essay betyder ’forsøg’.

I fire trin skulle eleverne prøve kræfter med essay-stilen, og de kastede sig over det blanke papir med stor koncentration og efterfølgende skrivekrampe. Skrivning er en kropslig proces, så eleverne var blevet bedt om ikke at have computer men papir og blyant med. Under skriveøvelserne, der begyndte med, at eleverne skulle beskrive deres skosål, var det derfor lyden af blyant mod papir, der fyldte rummet i stedet for de evindelige tastelyde.

(fortsætter under billedet)

- Det er super godt. For I gør det, lød det opmuntrende fra forfatterne, der også havde gode forfattertips, til når eleverne om kort tid skal i gang med deres SRP:

- Sæt tid på, hvor længe I skal arbejde, før I må holde pause. Hvis I er gået i stå, så løb en tur eller gør noget andet. Man kan ikke tvinge det frem, var nogle af rådene.

(fortsætter under billedet)

Første forfatterbesøg

Det er klassernes dansklærer Bjarke Hansen, der havde inviteret Jacob Berner Moe og Martin Krogh Andersen.

- Vi har haft et forløb i dansk om moderne litteratur, hvor vi blandt andet har arbejdet med en novelle af Jacob Berner Moe. I gymnasiet lægger man stor vægt på skriftlighed, og derfor synes jeg, det var interessant at få besøg af to moderne forfattere. Det er første gang, vi gør det her – så jeg håber også, eleverne får nogle tips, de kan bruge, når de skal i gang med deres SRP, siger han.

At dømme ud fra koncentrationen og skrivehastigheden, må der snart dumpe mange spændende og velskrevne SRP-opgaver ind hos lærerne.

Litteratur giver os en chance for at forstå os selv