Alle unge kender det evindelige spørgsmål: Hvad vil du være, når du bliver stor? Spørgsmålet kommer ikke kun til de otteårige. Når man går i gymnasiet, bliver spørgsmålet endnu mere konkret: Hvad vil du efter gymnasiet?

Ikke alle har en plan, når de går på gymnasiet, men tirsdag var der gode muligheder for at komme tættere på en ide om en plan.

Det rullende universitet er Aarhus Universitets karavane af studerende, der rejser rundt og underviser gymnasieelever i både faglige emner, men de fortæller også om studiets opbygning og om studielivet.

Og sådan en dag er meget relevant, mener Ida Volsmann og Dyveke Rude Christensen, der går i 3.B:

- Det er mega fedt. Jeg har en plan om at læse økonomi men kan godt være i tvivl om jeg har selvdisciplinen. Men jeg ved, at jeg gerne vil på universitetet, siger Dyveke Rude Christensen.

(fortsætter under billedet)

Ida Volsmann er også blevet afklaret i løbet af dagen. Men hun er blevet klar over, at hun ikke vil på universitetet:

- Det har været meget informativt at snuse til de forskellige fag. Men for mig er der for meget selvstudie og for meget teori, så jeg tror, jeg enten skal på Teko eller designskolen i Kolding, siger hun.

Gode råd og vejledning

Rundt i klasserne stod universitetsstuderende fra forskellige fakulteter. I første lektion står Stine, der læser Nordisk sprog og litteratur og underviser under overskriften: Gør de sociale medier os til dårligere mennesker – hævnporno og hate speech.

I lektion 2 handler det om studielivet, og her fortæller Kirstine om sin vej til psykologistudiet på Aarhus Universitet. Vejen gik blandt andet gik hen over to sabbatår, og det gav hende anledning til en klar anbefaling:

- Tag jer et sabbatår. Det er der, I lærer jer selv at kende og finder ud af, at livet ikke er lineært, men at bump på vejen er helt normalt, sagde hun.

(fortsætter under billedet)

I sidste lektion før frokost var der studiecafe, hvor man kunne høre mere om de enkelte fakulteter.

- Det er rigtig godt med en masse information, for jeg kommer tit i tvivl, sagde Daniel Rasmussen fra 2. årgang og tilføjede:

- Jeg har besluttet, at jeg vil på universitetet og overvejer, om jeg skal læse jura.    

Jonas Just er lige begyndt i 1. g, og der er derfor god tid for ham til at vælge, hvad han vil. Alligevel var han også glad for dagen:

- Det er dejligt at de kommer ud og fortæller. Jeg vil gerne på universitetet og overvejer, om jeg skal læse idræt, fortalte han.

(fortsætter under billedet)

Efter frokost var der igen en lektion, hvor gymnasieeleverne fik lov at smage på universitetslivet. I lokale 8 havde Michael fra Kinastudier taget lærer-rollen, og han lagde hårdt ud med kinesiske gloser, eleverne skulle lære til stor morskab og stemte konsonanter.

Han fortalte lynhurtigt om Kinas lange historie, der både rummer storhed, knaphed og vild udvikling til at være ”verdens fabrik”, hvor ”made in China” er noget, alle børn kender.

I lokale 14 stod Maiken for en præsentation af jurastudiet. Med en kahoot-quiz og en række sager som eleverne skulle diskutere og finde gældende paragraffer, fik de set de mange aspekter af jura.

- Jeg synes, otte måneders dom i dén sag virker voldsomt, når de tre gerningsmænd i den anden blev frikendt, var kommentaren til et af eksemplerne.

- Ja, det kan man sige, men det handler alt sammen om, at man i det danske retssystem er uskyldig, indtil det modsatte er bevist – derfor er beviser afgørende, forklarede Maiken.

Klokken 14 kørte universitetsbussen hjem, og eleverne fra Gymnasiet HHX Skjern havde fået nyt at tænke på.

Fremtiden kom på besøg