Shadow

Seneste nyheder


Da TV ændrede vaner i HH2

Dansende biler fortæller drengedrømme

Kan jorden bære os?

Vidunderlig hverdag – efter en god start

To elever fik Landia-prisen

Tre gymnasier helt i top

På vej i butik med EUD-huen på hovedet

Sommerens første EUX-student

Alle HTX’s studenter

Unge hjerner i ide-dans

« Tilbage

Dansende biler fortæller drengedrømme

Foto: Astrid Dalum

Som ivrige væddeløbsheste holdt de seks biler ved startlinjen længst væk fra publikum. Trippende og utålmodige nærmede de sig publikum, åbnede døren og bød inden for i bilerne, hvis man havde mod på en syv minutter lang fremvisning fra passager- eller bagsædet i en af bilerne. Det tilbud tog mange imod, mens endnu flere blev stående på græsset ved de tungt dunkende højttalere.

Herfra kunne gæsterne se bilerne køre i ottetaller, cirkler, ind mod hinanden, væk fra hinanden, rundt om hinanden i et tempo, der fik nerverne til lige at danse lidt med. Alt sammen var nøje afstemt musikken, som var særligt komponeret til lejligheden. Elementerne i den elektroniske musik var bilernes egne lyde, og det gav en helt vild effekt, når musikken var lyden af hvinende bremser og tudende horn, samtidig med at bilerne på banen gjorde det samme.

Kunstneren bag værket er performancekunstner Inge Agnete Tarpgaard, som netop er flyttet til Velling fra København. Da hun flyttede hertil, var et af hendes billeder af Vestjylland unge mænd og deres biler. De dele ville hun gerne flette sammen i en ny fortælling, som skulle blive til en film, der kan vises på bilfestivaler og andre mødesteder.

- Jeg synes, min ambition lykkedes. Drengene gik ind i min verden, og jeg er imponeret over deres musikalitet, og hvordan de kom med input til, hvordan det kunne blive endnu federe, fortæller hun, da aftenens fremvisninger er vel overståede.

Chaps & Cars er støttet af Ringkøbing-Skjern Kommune og Skjern Tekniske Skole. Fremvisningen i begyndelsen af september var én del af værket. En anden del er den film, som videokunstner Ene Bissenbakker skal klippe sammen af de optagelser, som blev lavet under fremvisningerne. Filmen kommer til at bestå af optagelser inde fra bilen, ud af bilen, fra en drone og fra p-pladsen, så der bliver masser af action, når filmen vises ved biltræf og andre steder, hvor unge bilglade mænd og kvinder mødes næste forår.

Publikum blev inviteret med ind i bilerne

Der var fart og grin over feltet

Det gjaldt om at holde tungen lige i munden og hænderne fast på rattet

Benzinen blev godt blandet med koncentrationen

Musikkomponist Niels Bjerg sikrede sig, at lyden fungerede i alle bilerne

En af formationerne var inspireret af en bisværm

Sikkerhedsseler og is i maven var nødvendigt for de publikummer, der turde opleve Chaps & Cars inde fra bilerne 

Inge Agnete Tarpgaard og Niels Bjerg var tilfredse og glade, da opvisningen var flot overstået